Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang

Kunderådgivere til ny fremadstormende afdeling i Vejle

Vi har netop slået dørene op til vores nye flotte afdeling i Vejle, og det er rygtedes. Vi har derfor brug for flere kunderådgivere, der kan og vil tage imod både alle de gode privatkunder, der allerede er i afdelingen – og de, som kommer.

Vi er på udkig efter dig, der ser det som en spændende opgave at komme til en ny afdeling, men ikke et helt tomt skrivebord. Dig, der er dygtig til at komme hele vejen rundt om privatkunderne i din rådgivning og ønsker en portefølje af gode kunder, der skal opbygges og videreudvikle.

 

I jobbet kan du se frem til at:

  • Blive en del af et fantastisk team i et job med ansvar, samarbejde og udvikling
  • Være i tæt kontakt med privatkunderne, når du skræddersyr individuelle løsninger til dem og giver dem et godt økonomisk overblik
  • Løbende udvikle din portefølje med nye kunder
  • Bringe dig selv, din faglighed og din ordentlighed i spil hver dag
  • Få gode kolleger at sparre med i en afdeling med højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi har et stærkt fagligt miljø, er gode til at hjælpe hinanden og skaber resultater som et hold
  • Være med til at gøre en spritny afdeling til en succes
  • Du kan samtidig glæde dig til at blive en del af en solid sparekasse, der leverer flotte resultater og de seneste år har åbnet flere nye afdelinger.

 

Vi forventer, at du:

  • Har en finansiel uddannelse og er god til at rådgive privatkunder og komme hele vejen rundt om deres økonomi
  • Er proaktiv. Vores kunder skal opleve, at vi er tilgængelige, og at de hører uopfordret fra os. Det og meget mere lover vi dem i vores kundeløfter, som vi udlever hver dag
  • Ikke bare er god til økonomi, men også til mennesker. Du kan snakke med alle typer kunder og formår at tale drømme og planer med dem
  • Er nysgerrig og udadvendt og har en stor interesse for at opsøge nye kunder
  • Kan skabe stærke og langvarige relationer med kunderne
  • Har et godt drive og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kolleger. Du drives af at se muligheder og at finde løsninger
  • Er god til at samarbejde og har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab

 

Sådan bliver du en succes i jobbet

I en analyse fra Voxmeter har de danske privatkunder kåret Sparekassen Kronjylland til at have Danmarks bedste rådgivere, ligesom vi ifølge den seneste EPSI-måling har landets mest tilfredse privatkunder. Du er en succes i jobbet, når du og dine kolleger oplever, at du har fået Sparekassens værdier ind under huden og bidrager til den høje kundetilfredshed ved selvstændigt at rådgive og udfordre privatkunderne. Når dine kunder har stor tillid til dig og din faglighed. Og når du som en dygtig sparringspartner er med til at spille dine kolleger gode. Samtidig med at du er stolt af din afdeling og bidrager til dens synlighed og gode omdømme i Vejle.

 

Du bliver en del af et hold

Du bliver en del af en ny afdeling med mange lokale kolleger, du kan sparre med - udover de fagspecialister, der er tilknyttet vores afdeling. Vi er et ambitiøst hold, der går op i at have det sjovt sammen, mens vi skaber forretninger, gode kundeoplevelser og synlighed omkring Sparekassen Kronjyllands nye tilstedeværelse i Vejle.

Vi praktiserer stor åbenhed med blandt andet hyppig faglig sparring og et godt samarbejde. Vi har kort fra tanke til handling, og du får rig mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes, da alle bidrager til vores fælles succes.

 

Du udvikler dig

Der venter dig et job med ansvar og indflydelse, og du udfordrer derfor løbende dig selv både fagligt og personligt. Du får lejlighed til at udvikle dine kompetencer og videre karrierevej, og vi understøtter gerne din udvikling med relevante kurser eller efteruddannelse.

 

Det gør også jobbet attraktivt

Du får fleksible rammer og stor indflydelse på din egen hverdag, hvor du for eksempel selv kan være med til at påvirke kompleksiteten i din portefølje, og om der skal skrues op eller ned for den opsøgende rolle. På den måde får vi sammen skabt det job, du lykkes bedst i.

Du bliver en vigtig del af vores nye satsning i Vejle, hvor vi prøver nye ting af og hilser nye ideer velkomne. Samtidig bliver du en det af landets 10 største pengeinstitutter, hvor der venter dig cirka 800 kolleger. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau, som giver gode resultater, høj kundetilfredshed og spændende karrieremuligheder.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.