Covid-19

Covid-19: Nethandel får hjulene til at køre hurtigere

Hos Bach & Pedersen Fragt A/S kan Torben Bach tydeligt mærke, at Danmark er i en uvant og anderledes situation.

Virksomheden leverer transport- og logistikløsninger i hele Danmark, og de har nok at se til på trods af Coronakrisen.

- Vi havde reduceret vores mandskab en anelse i begyndelsen af marts og var også enige om, at vi skulle reducere yderligere. Og siden den beslutning blev truffet, har vi ikke kunne følge med. Alle vores biler kører 100 procent hver dag og mere til. Desuden har vi mange chaufførelever i lære, og de er jo sendt hjem fra erhvervsskolerne, så de er her også nu, siger Torben Bach, direktør i Bach & Pedersen Fragt A/S

Coronakrisen har skabt tydelige ændringer i mange af danskernes indkøbsvaner. Nethandel er blevet en fortrukken løsning hos flere, og det betyder, at de hos Bach og Pedersen Fragt A/S kører i højt gear.

- Den øgede travlhed skyldes, at antallet af private leveringer er steget med 80 procent. Vi har selvfølgelig også mistet leveringer til skoler, storcentre og butikker, men det er vejet op af private leveringer, fortæller Torben Bach.

Det kan være svært ikke at få kuller af at skulle holde sig derhjemme, så noget tyder på, at danskerne i høj grad får noget fra hånden med gør-det-selv projekter i hjemmet og haven. Hos Bach & Pedersen Fragt A/S bliver der i Coronakrisen kørt særlig mange leveringer til de danske byggemarkeder.

Udlængslen forventer Bach og Pedersen Fragt A/S også at kunne mærke, når vi nærmer os sommeren.

- Når ikke vi har muligheden for at rejse udenlands, vil flere danskere end normalt komme til at holde ferie i Danmark. Derfor forventer vi, at skulle køre mere til ferieområderne, end vi har gjort hidtil, siger Torben Bach.

Trods den nuværende positive situation forventer Torben Bach ikke, at det kan vare ved sådan meget længe.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi også rammer et dyk på et tidspunkt – med al sandsynlighed efter sommerferien. Privatpersoner kan jo ikke blive ved med at handle, som de gør nu. På et tidspunkt bliver de også færdige med deres gør-det-selv projekter.

 

Læs også

Ældre dame bliver ringet op på sin mobil

Svindel

Falske bankbude er lige nu på spil flere steder – de forsøger at franarre især ældre borgere deres betalingskort og koder

De seneste døgn har Sparekassen Kronjylland og flere andre banker oplevet, at svindlere har kontaktet ældre borgere for at forsøge at franarre dem betalingskort og kode.

Bolig fornyelse

Skab overblik

Økonomisk overblik med en budgetkonto

Med en budgetkonto og et årsbudget for familiens økonomi, kan du skabe et godt overblik over, hvad du bruger dine penge på - og dermed have styr på udgifterne.

Garant-millionen støtter det lokale liv.

Garant-millionen

Sparekassen støtter det lokale liv med 438.600 kroner

Fra skatepark til junglesti – Sparekassen Kronjylland støtter 10 initiativer, der samler mennesker og skaber liv i lokalsamfundet.

1000-kronesedler

Kontanter

Indbetaling af kontanter i automater

I de fleste KONTANTEN pengeautomater kan du gratis indsætte danske kroner. Du kan indsætte op til 15.000 kroner om måneden.