Aktionærrettigheder

Investering

Rettigheder for aktionærer 

Regler i EU (aktionærrettighedsdirektivet) har udvidet aktionærernes rettigheder ved investering i selskaber, der har hjemsted i EU, eller hvor aktien er optaget til handel inden for EU.

Formålet

Formålet med reglerne er at skabe en tættere forbindelse mellem udstedere og deres aktionærer. Den tættere forbindelse skal blandt andet opnås ved, at aktionærerne informeres om deres rettigheder, og hvordan de kan udnyttes.

Brev om generalforsamling

Udover de informationer, du som aktionær allerede modtager i dag omkring afkast, ændringer i aktieforhold, diverse tilbud samt afregninger, modtager du også en meddelelse, når et selskab holder generalforsamling. Meddelelsen er en generel orientering, som skal minde dig om din rettighed til at deltage i og stemme ved generalforsamlinger.
Meddelelsen modtager du i din netbank eller e-Boks. Hvis du modtager breve i netbank, kan du tilmelde dig en beskedservice, så du får en sms eller mail, når der ligger en ny besked i netbanken. Vil du se, hvordan du tilmelder dig, så følg vejledningen ”Beskedservice – tilmelding og ændring” under Netbank her.

Sådan stemmer du

Hvordan du skal stemme afhænger af, om det er danske eller udenlandske aktier.

  • For danske aktier skal du stemme via Aktionær- eller Investorportalen og det er pt. gratis.
  • For udenlandske aktier kan du for størstedelen afgive din stemme via netbanken mod et gebyr. På visse markeder er det dog ikke muligt at stemme elektronisk. Her kan du få registreret dit ejerskab og dermed ret til fysisk at deltage på en generalforsamling mod gebyr. For registrering kontakt ufonds@sparkron.dk.

Der er naturligvis fortsat ikke noget krav om, at du skal deltage og stemme, men med ændringerne bliver det lettere for dig at holde øje med, hvornår du som aktionær kan få indflydelse.

Læs også

På tidspunkter med uro i markedet, er det vigtigt at holde hovedet koldt.

Investering

Udsving på aktiemarkedet: Uforudsigeligt marked kræver ro og omtanke

Den amerikanske told har skabt uro på aktiemarkedet. Sparekassen opfordrer til, at man bevarer roen. Historisk set er kraftige udsving på markederne ikke usædvanlige – og selv store fald er ofte blevet efterfulgt af perioder med stigninger.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør

Helsingør får snart en sparekasse. Vi fortsætter med at vokse og åbner nu vores 10. sjællandske afdeling. Til at stå i spidsen for afdelingen er der hentet en kendt lokal finansprofil.

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden. En af modtagerne er Coding Pirates Danmark, der modtager 100.000 kr.

Garant

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden

En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen.

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?