Investering

Best Execution - RTS28 2020

Indledning

Dette dokument er et resume af Sparekassen Kronjyllands analyser og konklusioner fra monitoreringen af kvaliteten af ordreudførelsen, på de af Sparekassen anvendte handelssteder i 2020.

Disse analyser har til formål at undersøge og påvise, at du som kunde bliver stillet bedst muligt når du afgiver handelsordrer til Sparekassen Kronjylland, og at Sparekassen dermed lever op til vores egen ordreudførelsespolitik. Sparekassens gældende ordreudførelsespolitik kan du til enhver tid finde på www.sparkron.dk/investering.

I Sparekassen Kronjyllands udførelse eller videresendelse af ordrer, har Sparekassen Kronjylland altid søgt det efter omstændighederne bedst mulige resultat for dig, idet der er taget hensyn til faktorerne pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre forhold, der har været relevante for udførelsen af ordren – også betegnet som best execution.

Omfattede transaktioner

Ordreudførelsespolitikken gælder for transaktioner, hvor Sparekassen Kronjylland udfører ordrer på vegne af detailkunder eller professionelle kunder. Ordreudførelsespolitikken gælder ikke for transaktioner med godkendte modparter.

Dette resume omhandler alle finansielle instrumenter, hvor Sparekassen i 2020 har modtaget ordrer fra detailkunder og professionelle kunder. Denne konsolidering foretages, da Sparekassen i 2020 ikke har konstateret forskelle i ordreudførelseskvaliteten, eller i faktorerne tillagt betydning for at opnå best execution, for de forskellige instrumentklasser og kundegrupper.

Relevant lovgivning

Sparekassens ordreudførelsespolitik sikrer det bedst mulige resultat for dine ordrer, hvilket samtidig sikrer, at Sparekassen er compliant med MiFID II lovgivningen på best execution området. Dette resume tager ligeledes udgangspunkt i samme lovgivning, og følger derfor den offentliggjorte RTS 28 (Regulatory Technical Standards).

  1. Relativ betydning tillagt faktorer for opnåelse af best execution

    For at opnå best execution har Sparekassen Kronjylland taget hensyn til alle de faktorer, der sætter Sparekassen Kronjylland i stand til at levere det bedst mulige resultat for så vidt angår det samlede vederlag, der består af prisen for det finansielle instrument og alle øvrige udgifter, som er direkte knyttet til udførelsen af ordren, herunder Sparekassen Kronjyllands egne omkostninger ved at udføre ordren gennem handelssystemet. Dermed har faktorerne pris og omkostninger været tillagt det primære fokus i udførelsen af kunders ordrer.

     

    Faktorer som hurtighed, sandsynligheden for at kunne udføre ordren og afviklingen heraf, ordrens størrelse og art, markedsvirkning og andre implicitte transaktionsomkostninger, tildeles kun fortrinsstilling over for den umiddelbare pris og de umiddelbare omkostninger, når de medvirker til at opnå det bedst mulige resultat, for så vidt angår det samlede vederlag.

     

  2. Beskrivelse af tætte relationer, interessekonflikter og fælles ejerskab til anvendte handelssteder
    Sparekassen Kronjylland har ingen tætte relationer, interessekonflikter eller fælles ejerskab med nogle af de i 2020 anvendte eksterne handelssteder.

     

  3. Beskrivelse af specifikke aftaler med handelssteder om betalinger modtaget eller givet, rabatter, kickbacks eller ikke-monetære fordele modtaget

    Sparekassen Kronjylland betaler en fast procentsats for handler videresendt til brokere med adgang til børser, hvor Sparekassen ikke selv har direkte markedsadgang. Udover denne betaling har Sparekassen Kronjylland ingen specifikke aftaler om betalinger, rabatter, kickbacks eller ikke-monetære fordele med handelssteder anvendt i 2020.

     

  4. Forklaring på hvilke faktorer der har medført ændringer i listen over handelssteder i 2020

    Sparekassen Kronjylland har i 2020 tilføjet Aquis Exchange PLC som handelssted. Derudover er der ikke foretaget ændringer i listen over væsentligste handelssteder og samarbejdspartnere ved eksekvering af kundeordrer. Du kan finde den til enhver tid gældende liste på www.sparkron.dk/investering.

  5. Forklaring på hvordan ordreudførelsen har været forskellig afhængig af kundetype

    Ordreudførelsen har i 2020 ikke været forskellig på tværs af kundeklassificeringer.

     

  6. Forklaring på om andre kriterier end pris og omkostninger har været givet fortrinsstilling ved udførelse af ordrer for detailkunder
    Sparekassen Kronjylland har i 2020 ikke givet fortrinsstilling til andre kriterier end pris og omkostninger i forbindelse med udførsel af ordrer for detail- og professionelle kunder.

  7. Forklaring på hvordan data og værktøjer relateret til RTS 27 har været anvendt
    Sparekassen Kronjylland har i 2020 anvendt data fra de kvartalsvise offentliggørelser af RTS 27 i den løbende monitorering af kvaliteten af ordreudførelsen. Denne anvendelse relater sig i primært til stillede- og handlede priser i papirer hvor Sparekassen Kronjylland har påtaget sig SI forpligtelsen.

  8. Hvis relevant, forklaring på hvordan output fra udbyder af løbende handelsinformation har været anvendt

Sparekassen Kronjylland har i 2020 ikke anvendt output fra en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation.

Sparekassen har etablerede processer til løbende at vurdere og sikre kvaliteten af ordreudførelsen, både ved handelsbordet og i uafhængig intern enhed. For OTC-handler, hvori Sparekassen Kronjylland har fungeret som modpart og handelssted, har Sparekassen Kronjylland fastsat en kurs/pris, som er rimelig for dig (”fair pris”), baseret på relevante markedsdata, og hvor muligt kurser/priser for sammenlignelige produkter. Vurderingen og sikringen af denne fair pris på OTC-handler indgår ligeledes i ovenstående processer.

Der anvendes i denne proces eksternt og uafhængigt markedsdata, når ordreudførselskvaliteten evalueres.

Sparekassen Kronjylland har på baggrund af resultaterne af disse processer ikke konstateret uoverensstemmelser med ordreudførelsespolitikken eller gældende lovgivning på området for best execution, gældende for alle instrumentklasser hvor Sparekassen Kronjylland har udført kundeordrer i 2020.

Klik her for at se top 5 handelssteder. 

Læs også

Garant-millionen støtter det lokale liv

Garant-millionen

Garant-millionen sætter fokus på det lokale liv

I en mere og mere globaliseret og digital verden er initiativer, der bringer mennesker sammen lokalt, vigtigere end nogensinde.
Sparekassen Kronjylland er altid en aktiv del af de lokalsamfund, som vi har afdelinger i. Med temaet ”Det lokale liv” ønsker vi at støtte tiltag, der får mennesker til at mødes, skabe sammenhold og føle ejerskab over deres nærmiljø.

Nyheder

Sådan får du mest ud af dine penge til Black Friday - og undgår svindel

Se vores bud på, hvordan du både får mest ud af dine penge i tilbudsugerne omkring Black Friday og undgår falske webshops - og samtidig får tænkt både klima og lokale butikker med i regnestykket.

Forskudsopgørelse

Nyheder

Klar til forskudsopgørelsen?

Er der tjek på dine fradrag og din skat for 2025? Tjek din forskudsopgørelse og undgå skattesmæk! Se her, hvad du særligt skal holde øje med.

Klaus Skjødt

Nyheder

Sparekassen Kronjylland er landets mest socialt ansvarlige bank

På social ansvarlighed og ansvarlig ledelse er Sparekassen helt i top i kundernes vurdering, viser ny undersøgelse fra EPSI Rating Danmark.
EPSI Rating Danmark har netop offentliggjort deres Bæredygtighedsrapport for finanssektoren, og her er Sparekassen Kronjylland helt i top, når kunderne skal vurdere social ansvarlighed og ansvarlig ledelse.