investering

Wash trades – Advarsel mod at handle værdipapirer med sig selv

Gennemsigtighed og troværdighed er afgørende på de finansielle markeder.

Derfor er det ulovligt at handle værdipapirer med sig selv – såkaldte ”wash trades”. Det kan føre til hårde straffe at overtræde lovgivningen, så vær opmærksom, når du handler værdipapirer via net- eller mobilbank – og kontakt din rådgiver, hvis du er i tvivl.

Læs finanstilsynets advarsel om handel med værdipapirer med sig selv her.

Hvad er Wash Trades?

Der er tale om Wash Trade, når du ”handler med sig selv” på børsen ved at være både køber og sælger i samme handel. Det gælder uanset om handlen foregår mellem to depoter, som du selv er ejer af, eller mellem depoter, som du har fuldmagt til. Wash trades anses for markedsmanipulation, da prisen på værdipapiret påvirkes ulovligt.

Hvad siger lovgivningen?

Wash trades er ulovlige i både Danmark og resten af EU. Overtrædelse kan føre til betydelige sanktioner herunder bøder og i alvorlige tilfælde fængselsstraffe. Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar at overholde reglerne om markedsmanipulation.

Hvordan sikrer du dig?

Wash trades opstår ofte, når en investor ønsker at flytte aktier fra et depot til et andet. Kontakt derfor din rådgiver, hvis du har behov for at få overført værdipapirer mellem dine depoter. Din rådgiver kan sikre, at du ikke foretager noget ulovligt.

Det er ikke problematisk at overføre værdipapirer mellem to pengeinstitutter ved eksempelvis flytning af bankengagement, da værdipapirerne i det tilfælde ikke handles på børserne.

Hos Sparekassen Kronjylland er vi altid klar til at hjælpe dig med at navigere sikkert og ansvarligt på markedet. Kontakt os altid hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om reglerne.

Læs også

På tidspunkter med uro i markedet, er det vigtigt at holde hovedet koldt.

Investering

Udsving på aktiemarkedet: Uforudsigeligt marked kræver ro og omtanke

Den amerikanske told har skabt uro på aktiemarkedet. Sparekassen opfordrer til, at man bevarer roen. Historisk set er kraftige udsving på markederne ikke usædvanlige – og selv store fald er ofte blevet efterfulgt af perioder med stigninger.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør

Helsingør får snart en sparekasse. Vi fortsætter med at vokse og åbner nu vores 10. sjællandske afdeling. Til at stå i spidsen for afdelingen er der hentet en kendt lokal finansprofil.

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden. En af modtagerne er Coding Pirates Danmark, der modtager 100.000 kr.

Garant

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden

En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen.

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?