Er du vores nye kollega?

Form dit eget drømmejob og skab stærke kunderelationer i Kolding

Vil du være i tæt kontakt med privatkunderne i din egen portefølje og hver dag gøre en forskel for dem, samtidigt med at du bidrager til vores vækst? Så er du måske vores nye kunderådgiver i Kolding.

 

Hos os får du:

  • Nærvær og fællesskab: Vi sætter en ære i at møde kunderne i øjenhøjde og opbygge stærke, personlige relationer til dem. Du bliver en del af et team, hvor vi støtter hinanden med faglig sparring og opbakning. Afdelingens succes måler vi ikke på personlige mål og KPI’ere, men på kundernes tilfredshed med os.
  • Fleksibilitet og indflydelse: Du kan være med til at forme dit eget job ved at vælge, om du fortrinsvist vil tiltrække nye kunder eller arbejde med at udvikle de eksisterende. Vi prioriterer en åben dialog og hurtig handling, så dine ideer bliver hørt.
  • Udvikling og muligheder: Vi har en ambition om, at du hos os bliver en endnu bedre kunderådgiver, end du er i dag. Vi investerer derfor i din udvikling, og vores ambitiøse mål omfatter både din og kundernes succes. Det betyder blandt andet, at du har adgang til et godt fagligt sparringsmiljø og løbende efteruddannelse. Du har også mulighed for undervejs at specialisere dig yderligere, hvis du har særlig interesse for et af privatfagets fagområder.

 

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Efter 100 dage:

  • Du har gennemgået vores 100 dages onboardingprogram, hvor du har lært kollegerne og dagligdagen i teamet godt at kende. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er du allerede ved at tage vores kundekoncepter til dig og benytter dem i dine kundemøder.
  • Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Din udadvendte og nysgerrige tilgang gør, at du bidrager aktivt til teamet med gode input og godt humør.

Efter et år:

  • Du rådgiver og udfordrer selvstændigt dine kunder og har opbygget stærke relationer til dem. Du har opnået kundernes tillid ved at udleve Sparekassens kundeløfter, og fordi du i din rådgivning drives af at se muligheder, finde løsninger og komme hele vejen rundt om kundernes økonomi.
  • Kundetilfredshed står øverst på din dagsorden og du nyder at levere lidt mere end kunderne forventer.
  • Du brænder for dit fag og holder dig løbende opdateret med seneste nyt. Brænder du endnu mere for at skabe kontakt til nye kunder, er du godt i gang med at gøre dig synlig og relevant i markedet gennem lokale aktiviteter.

 

Derfor skal du også søge jobbet:

I Kolding kommer du til en veldreven afdeling med store ambitioner om vækst. Hos os oplever du åbenhed, hyppig faglig sparring og ikke mindst en sjov og afvekslende arbejdsdag. Vi er fysisk placeret lige uden for centrum, nemt at komme til og med gode parkeringsmuligheder for både kunder og kolleger.

Vi giver dig fleksible rammer, da vi ved, at arbejdet skal harmonere med resten af dit liv. Det betyder, at du udover at kunne påvirke jobbets indhold blandt andet har indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag.

Du bliver samtidig en del af en solid sparekasse og en organisation med mange forskellige jobmuligheder. Får du på den lange bane mange nye interesser, har vi derfor gode muligheder for at støtte op om dem.

 

Vi leder særligt efter dig, der:

  • Har en finansiel uddannelse og er dygtig til at rådgive privatkunder og give dem økonomisk tryghed.
  • Er proaktiv og tilgængelig, så kunderne kan komme i kontakt med dig og altid føler sig godt serviceret.
  • Er nysgerrig og udadvendt.
  • Er en teamplayer, der bidrager til fællesskabet med faglighed og godt samarbejde.

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.