Garantsparekasse og dermed selvejende

Sparekassen Kronjylland er en garantsparekasse, og er dermed selvejende.

Hvad er en garantsparekasse?

At vi er en garantsparekasse betyder, at en del af vores kunder har indskudt kapital i Sparekassen Kronjylland. Dermed står de som garant bag ved Sparekassen Kronjylland, da de med deres indskud garanterer for virksomhedens drift.

Garanter er altså kunder, som har valgt at indskyde kapital i Sparekassen. For garanten er der tale om en investering, der belønnes med en rente, og for Sparekassen er der tale om et indskud, der tæller med som en del af Sparekassens egenkapital. Har man investeret 30.000 kroner i garantkapital, er man SparKron Garant og derved får man adgang til en række fordele. Er du under 28 år, skal du dog blot have 5.000 kroner i garantkapital for at være SparKron Garant og få adgang til fordelene.

Da vi er en garantsparekasse, er der ingen aktionærer, der skal have del i virksomhedens overskud. Det giver os større frihed og den bruger vi til - så vidt muligt - at gøre en forskel i lokalsamfundene ved at støtte foreninger, klubber og kulturinstitutioner.

Garanterne har stor indflydelse

I et aktieselskab har aktionærerne indflydelse og vælger bestyrelsen. I Sparekassen Kronjylland har garanterne indflydelse via valget til repræsentantskabet.

Hvert 4. år, skal garanterne vælge de garanter, som de næste fire år skal være i repræsentantskabet. Repræsentantskabet vælger medlemmerne af Sparekassens bestyrelse og bestemmer, på baggrund af bestyrelsens indstilling, hvor meget garantkapital skal forrentes med.

Garanternes indflydelse er sikret i Sparekassens vedtægter.

Læs også

Årsopgørelse 2024

Hvad skal du særligt holde øje med på årsopgørelsen i år?

Mange kigger udelukkende efter, om de skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat. Det er dog vigtigt, at du løber tallene igennem og tjekker, at alt er, som det skal være. Se vores guide og video, hvor du kan se nogle af de fradrag, du særligt bør holde øje med i år.

Toldkrig - hvad er status?

Cheføkonom

Told - hvad er op og ned?

Donald Trump er begyndt at sætte handling bag sine toldtrusler og -planer. Hvad er konsekvenserne for Europa? Og for USA selv? Og hvordan er det gået USA ved tidligere told-indførsler?

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?

Familie produkter

Garant

Mere end 52 millioner kroner bliver udbetalt i renter til garanter

Er du en af Sparekassens 38.000 garanter, så får du natten til 4. april udbetalt 3,5 procent i rente af din garantkapital i 2024. Pengene bliver overført til din afkastkonto. Vi udbetaler i alt 52,2 millioner kroner til vores garanter.