Er du vores nye kollega?

Gør en forskel for erhvervskunderne i Silkeborg

Kan du give vores erhvervskunder den bedste rådgivning i en opsøgende rolle, hvor du samtidig udvider forretningen med nye kunder? Så har vi spændende udfordringer til dig i Silkeborg, hvor der venter dig gode kolleger, et stærkt erhvervsteam og en spændende portefølje?

Vi søger en erhvervsrådgiver, der har lyst til at bidrage til vores mission om at udvide vores erhvervsrådgivning endnu mere i vores markedsområde, som strækker sig mellem kommunerne Silkeborg, Herning og Ikast-Brande. Dig, der er nået til et sted i din karriere, hvor du ønsker stor indflydelse på dit eget job og din kundeportefølje, og ønsker at udfordre dig selv, så du har mulighed for at blive en endnu bedre rådgiver, end du er i dag.

 

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Efter 100 dage har du fundet dig godt til rette i Sparekassen Kronjylland og i vores erhvervsrådgivning. Det har du især, fordi:

  • Du har gennemgået vores 100 dages onboardingprogram og er blevet taget godt imod af dine nærmeste kolleger. Du har derfor lært vores værdier og dagligdagen i teamet godt at kende.

  • Du har været i dialog med en stor del af kunderne i din portefølje og har fået et godt billede af porteføljen. I din kontakt med kunderne nyder du godt, af at du i forvejen har flere års erfaring med at rådgive små og mellemstore virksomheder. Du er så småt også i gang med at udvide porteføljen – og lægge planer for, hvordan den videre udvikling skal ske.

  • Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Din udadvendte og nysgerrige tilgang gør, at du bidrager aktivt til teamet med gode input og godt humør.

Efter et år er du blevet en eftertragtet sparringspartner for både kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed og voksende forretningsomfang. Det lykkes du særligt godt med, da:

  • Du kommer hele vejen rundt om erhvervskundernes økonomi – og hvor det er aktuelt, inddrager du relevante specialister; for eksempel fra Sparekassens Trade Finance-team. Du udfordrer også kunderne på et strategisk niveau blandt andet med afsæt i strategiværktøjet Business Model Canvas.

  • Du er fagligt stærk og har et godt kredithåndværk – samtidig kender du alt til kundernes behov for opmærksom, hastighed og høj kvalitet. Dine kunder oplever derfor, at du er tilgængelig, og at de hører uopfordret fra dig.

  • Du bidrager til at gøre Sparekassen Kronjylland til et naturligt valg for endnu flere af områdets små og mellemstore virksomheder. Det gør du blandt andet ved at opsøge nye erhvervskunder, du løbende kan udvide din portefølje med, og ved nysgerrigt at følge med i erhvervslivet i Silkeborg og være synlig og relevant i de lokale aktiviteter.

  • Din evne til at kommunikere med alle kundetyper gør det let for dig at opbygge stærke relationer til både eksisterende og nye erhvervskunder. Du nyder at være i tæt kontakt med kunderne og skaber hver dag gode kundeoplevelser.

  • Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af. Du nyder at være en del af et erhvervsteam, der har korte beslutningsveje og en stor lyst til at spille hinanden gode.

 

Vil du med på et ambitiøst hold?

Vi drømmer om, at vi er hinandens bedste jobmatch mange år frem i tid. Vi bakker derfor op om din succes i jobbet med rig mulighed for vidensdeling og dygtiggørelse. Du får blandt andet adgang til yderligere specialisering inden for erhvervsfaget og til at deltage i relevante netværk, ligesom vi i hverdagen praktiserer stor åbenhed med hyppig faglig sparring og et godt samarbejde. Det sker i en uformel og familiær ramme, hvor vi prioriterer at have det sjovt sammen, mens vi skaber gode resultater. Det betyder også, at du får gode kolleger omkring dig, som altid er klar til at hjælpe eller bakke op.

Du bliver samtidig en del af en solid sparekasse og en organisation med mange forskellige jobmuligheder. Får du på den lange bane nye interesser, har vi derfor også god mulighed for at støtte op om dem.

Udover at du får rig mulighed for at påvirke dit eget job og udviklingen af din portefølje, får du også indflydelse på afdelingens videre retning og succes – ikke mindst på erhvervsområdet. Hos os er der kort fra tanke til handling, og dine gode idéer lytter vi meget gerne til. Du får også fleksible rammer, da vi ved, at arbejdet ikke er det eneste, der fylder i dit liv.

 

Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Og til at gøre en forskel for erhvervskunderne i et af landets 10 største pengeinstitutter? Så ansøg nu!

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.