Er du vores nye kollega?

Køge: Spændende lederstilling i succesfuldt privatteam

Har du lyst til at stå i spidsen for et stærkt fællesskab og en høj faglighed i vores privatteam i Køge?

Vi leder efter dig, der sammen med – og gennem – medarbejderne kan skabe resultater og styrke vores position i Køge og omegn endnu mere. Dig, der er nået til et sted i din karriere, hvor du ønsker stor indflydelse på dit eget job og vil skabe resultater, der kan mærkes. Hos os får du rig mulighed for at udfordre dig selv og blive en endnu bedre leder, end du allerede er i dag. Det gør du blandt andet ved at have ambitiøse medarbejdere omkring dig i et job, du selv har stor indflydelse på, og ved at du bliver en del af en velfungerende ledergruppe på Sjælland. Her får du gode lederkolleger at sparre med og udvikle dig, dine medarbejdere og vores indsatser sammen med.

Sådan bliver du en succes i jobbet

Efter 100 dage har du taget ansvar for afdelingens privatteam og -indsatser. Det er lykkedes særligt godt, forbi:

  • Du har gennemgået vores skræddersyede onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i privatteamet at kende og er blevet introduceret til ledelsesopgaven hos os. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er vores ledelsesværktøjer hurtigt blevet en del af dit DNA.

  • Du har skabt en høj grad af tillid hos dit team, da du først og fremmest har brugt energi på at forstå medarbejderne både i en personlig og faglig kontekst. Det har sammen med din passion for at arbejde målrettet med motivation gjort det let at sætte en retning for teamets udvikling og for tilgangen til hver af de ni medarbejdere. Du er kendt for at give konkret og motiverende feedback.

Om et år spiller du en aktiv rolle i afdelingens udvikling. Du er med til at sikre en fortsat høj kundetilfredshed og medarbejdertrivsel – blandt andet fordi:

  • Du sætter en ære i at stå i spidsen for et privatteam, hvor du måler din egen og teamets succes på jeres evne til at skabe gode kundeoplevelser og et arbejdsmiljø med høj trivsel. Du tager ansvar for teamet og formår at samle det til én enhed.

  • Du positionerer Sparekassen Kronjylland endnu mere på det lokale landkort og er med til at gøre os til et naturligt valg for områdets privatkunder. Du opdyrker aktivt nye forretningsmuligheder og bidrager til en stabil udvikling og vækst på privatområdet. Du følger blandt andet nysgerrigt med i bylivet i Køge og er synlig, relevant og på tæerne i de lokale netværk og aktiviteter.

  • Du er blevet en aktiv del af det lokale og regionale ledelsesteam. Med din viden og sparring bidrager du til en stærk sammenhængskraft på tværs af butikken.

  • Stærke relationer – både til kunder og medarbejdere – er altafgørende for dig. I dit møde med andre er du nysgerrig, tillidsskabende og hurtig til at opbygge gode relationer

  • Du køber til fulde ind på vores værdier og kundeløfter og udlever dem i rådgivningen af din egen mindre portefølje af spændende privatkunder.

Vi er særligt på udkig efter dig, der:

  • Er en dygtig holdspiller og bliver motiveret af at skabe resultater gennem andre

  • Har mindst fem års ledelseserfaring og kan lide at lede med motivation og tillid

  • Er stærk på privatområdet og kan dit kredithåndværk

  • Er empatisk og dygtig til at sparre med andre – og har samtidig gennemslagskraft til at stå fast

Det siger din kommende leder:

”I Køge glæder vi os til at invitere dig ombord på et trestrenget ledelsesteam i en vækstafdeling med et højt aktivitetsniveau. Som privatkundechef skal du lede og inspirere ni dygtige og dedikerede medarbejdere, og du får en stor frihed til at gøre det på din måde. Der venter dig i alt cirka 25 kolleger, der arbejder med privat, erhverv og formue under samme tag. Vi går alle op i et have et stærkt samarbejde, hvor vi interesserer os for hinanden og skaber vækst gennem et stort fokus på relationer og gode kundeoplevelser. Vi leder efter dig, der ikke bare vil vedligeholde vores succes, men sammen med dit team vil være med til at drive den til nye højder”.

Niklas Præstegaard, afdelingsdirektør i Køge

 

Derfor skal du også søge jobbet

Du får rig mulighed for at påvirke afdelingens retning og succes på privatområdet og til at udfordre eller udvikle dine kompetencer, lederevner og videre karrierevej. Udover et alsidigt job og stor indflydelse på din egen arbejdsdag kan du se frem til fleksible rammer, da vi har stor forståelse for, at arbejdet ikke er det eneste, der fylder i dit liv.

Sparekassen Kronjylland er en solid sparekasse i rivende udvikling, som giver gode resultater og spændende karrieremuligheder – også hvis du i fremtiden skulle få interesse for at bruge dine lederkompetencer på nye måder.

Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Og til at gøre en forskel for kunder og medarbejdere i af et af landets 10 største pengeinstitutter? Så ansøg nu!

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.