Bliv Private Banking-kunde

Fordel formuen efter dine ønsker

Du kan med fordel selv bestemme, hvordan pengene skal fordeles, når du ikke selv er her længere. I sidste ende handler det om, at din formue er i trygge rammer – og at din formue gives videre på den bedst mulige måde for alle. Hvad enten der er tale om gaver, arveforskud eller arv, kan skatten spille en rolle.

Svære valg træffes bedst med god rådgivning

Arv og pensionsudbetaling er store spørgsmål at sidde med alene, og det gør du heller ikke hos os. Vores hold af specialister kender dig, familien og dine formueforhold og kan derfor belyse forskellige muligheder, inden du går til advokaten for at få lavet et testamente.

Pensionsopsparing

Pensionsopsparinger har vi for at bruge dem i vores seniortilværelse, men hvis du dør, inden du har brugt hele opsparingen, så er det vigtigt, at du har besluttet, hvordan det resterende beløb skal deles. 

Pensionerne udbetales som oftest som en sum per ordning, hvis det er rate-, kapitalpension eller aldersopsparing. Hvis du har fået fradrag for indbetalingen, så skal arvingerne betale en afgift på 40 procent ved udbetalingen ved dødsfald. Derudover kommer der arveafgift. 

Du kan indsætte en eller flere som begunstiget på din pensionsordning. Det er ikke et krav, at du har den eller de samme personer på alle ordninger, hvis du har flere. Her kan du selv være med til at lave fordelingen. Dermed laver du en fordeling af arven.

Hvis du allerede nu vil overføre nogle af pengene til dine nærmeste, kan du sætte dem ind på modtagerens pensionsopsparing. Som forældre kan du overføre penge til dit barns pensionsordning. Ved at gøre dette får barnet skattefradraget i det år, hvor beløbet indbetales til pensionsopsparing.  

Testamente

Formue, som ikke er pensionsmidler, kan fordeles via et testamente. Som udgangspunkt arver længstlevende ægtefælle halvdelen af afdødes ejendele, hvis afdøde også efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Livsarvingerne arver den anden halvdel.

Ved at oprette et testamente kan du fordele formuen efter egne ønsker. 

 

 

Læs også

På tidspunkter med uro i markedet, er det vigtigt at holde hovedet koldt.

Investering

Udsving på aktiemarkedet: Uforudsigeligt marked kræver ro og omtanke

Den amerikanske told har skabt uro på aktiemarkedet. Sparekassen opfordrer til, at man bevarer roen. Historisk set er kraftige udsving på markederne ikke usædvanlige – og selv store fald er ofte blevet efterfulgt af perioder med stigninger.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør

Helsingør får snart en sparekasse. Vi fortsætter med at vokse og åbner nu vores 10. sjællandske afdeling. Til at stå i spidsen for afdelingen er der hentet en kendt lokal finansprofil.

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden. En af modtagerne er Coding Pirates Danmark, der modtager 100.000 kr.

Garant

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden

En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen.

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?