Eksportremburs - set fra sælgers side

 

Det er sælger, der har de fleste fordele ved at handle på en remburs. Det er derfor som oftest også sådan, at det er sælger der stiller krav om, at der skal handles via en remburs.
Sælger bør altid forlange, at rembursen er uigenkaldelig. Hvis sælger tillige ønsker at sikre sig imod politiske risici/uroligheder i købers hjemland, eller imod at den udstedende bank ikke er i stand til at honorerer dokumenterne under rembursen, bør sælger forlange, at rembursen skal bekræftes af adviserende bank.

I forbindelse med indgåelse af en kontrakt bør både køber og sælger gennemgå og godkende de betingelser, som rembursen skal indeholde.

Når sælger modtager rembursen fra adviserende (købers) bank, skal han straks gennemgå betingelserne grundigt og undersøge om det er muligt at opfylde disse.

Eksempler på forhold man skal forholde sig til i en remburs

1. Er rembursen udstedt i den korrekte form:
-uigenkaldelig
-bekræftet/ubekræftet
-a vista remburs – lang remburs
2. Kan de dokumenter som forlanges under rembursen fremskaffes og hvem skal udstede dem
3. Kan tidsfristerne i rembursen overholdes

-udløbsdato
-præsentationsfrist
-afskibningstidspunkt
4. Er leveringsbetingelserne som aftalt
-hvem tegner forsikring
-hvem sørger for transporten
-hvem betaler fragten
5. Er samtlige navne, adresser og varebeskrivelse angivet korrekt.

Hvis der er betingelser i rembursen, som sælger ikke kan eller vil opfylde, skal han straks kontakte køber for at få ændret rembursbetingelserne. På den måde sikre sælger sig, at han ikke afsender varer, hvorefter banken kan konstaterer at betingelserne i rembursen ikke er opfyldt.

Når sælger har modtaget rembursen, og både køber og sælger er enige om betingelserne, kan varerne afsendes. Det kan være en god idé at en kopi af rembursbetingelser bliver givet til den speditør, som skal udsted transportdokumentet og/eller forsikringsdokumenter.

Dokumenterne samt rembursen indleveres til adviserende bank. Banken kontrollerer dokumenterne og kan, afhængig af rembursformen, honorerer disse, såfremt de er i overensstemmelse med bestemmelserne i rembursen.

Hvis dokumenterne ikke er i orden, foreligger der følgende muligheder:

1. Dokumenterne kan returneres til sælger, men anmodning om, at sælger indleverer korrekte dokumenter – hvis det er muligt.
2. Sælgers bank (adviserende bank) kan bede om tilladelse ved købers bank (udstedende bank) til at honorerer på trods af uoverensstemmelserne.
3. Dokumenterne kan sendes via udstedende bank til godkendelse af køber.
4. Sælgers bank kan i nogle tilfælde honorere sælger under forbehold.

Det betyder, at hvis køber ikke godkender de fremsendte dokumenter, vil sælgers bank kræve det beløb tilbage som sælger har modtaget.

Banken foretager altid en meget nøje gennemgang af dokumenterne og vil forlange at disse er i fuldstændig overensstemmelse med betingelserne i rembursen. Hvis dokumenterne ikke opfylder rembursens betingelser, er hverken køber eller udstedende bank nemlig forpligtiget til at betale under rembursen.

Når sælger præsenterer dokumenter under en lang remburs, modtager han ikke betaling med det samme banken har godkendt dokumenterne. Sælger får i stedet et tilsagn om betaling ved forfald.

Fordele for sælger

  • Sikkerhed for, at betalingen sker på det aftalte tidspunkt under forudsætning af, at der er indleveret korrekte dokumenter.
  • Køber kan ikke ændre eller annullerer rembursen uden sælgers samtykke.
  • Manglende betalingsevne hos køber er som udgangspunkt uden betydning for sælger, da købers bank garanterer for betalingen.

Ulemper for sælger

  • Det er et stort og tidskrævende arbejde at udfærdige dokumenter under en remburs.
  • Hvis der skal ændres i rembursen, eksempelvis forsendelsestidspunkt eller beløb, kræver det en rembursændring. En rembursændring er både tids- og omkostningstungt.
  • Større omkostninger end ved andre betalingsformer.

Læs også

Garant-millionen

Garant

Tro på fremtiden med Garant-millionen

Verden står over for mange udfordringer, men der er heldigvis også mange, gode initiativer, der gør en positiv forskel – og vi kan alle kan gøre noget, der hvor vi er! Med denne runde af Garant-millionen vil vi støtte nogle af de mange lokale projekter, der giver tro på fremtiden. Læs mere og indstil et initiativ til en donation fra Garant-millionen.

Få rabat på dyre- og forlystelsesparker

Rabat på forlystelser og oplevelser

Vinterferie med rabat

Som kunde hos os kan du købe billetter med rabat til en række forlystelses- og dyreparker i hele landet. Du kan eksempelvis besøge Aalborg Zoo, Egeskov, Nordsøen Oceanarium og Randers Regnskov. Der ligger endnu flere parker inde på rabatsiden.

Bolig fornyelse

Skab overblik

Økonomisk overblik med en budgetkonto

Med en budgetkonto og et årsbudget for familiens økonomi, kan du skabe et godt overblik over, hvad du bruger dine penge på - og dermed have styr på udgifterne.

1000-kronesedler

Kontanter

Indbetaling af kontanter i automater

I de fleste KONTANTEN pengeautomater kan du gratis indsætte danske kroner. Du kan indsætte op til 15.000 kroner om måneden.