Trump ønsker at nedbringe USA’s handelsunderskud, som han mener, er et udtryk for, at USA finansierer andre lande. Det er dog forkert. Det amerikanske handelsunderskud skyldes, at den indenlandske efterspørgsel er så høj, at den overgår landets egen produktion. Så længe det er tilfældet, vil et land altid have et handelsunderskud.

Som et af midlerne mod handelsunderskuddet tyr Trump til told. USA har dog næsten fuld beskæftigelse. Flytter indførelsen af told flere fabrikker til USA på nogle områder, vil manglen på arbejdskraft derfor betyde, at produktionen falder på andre områder over tid. Så enten vil USA’s eksport falde, eller landet vil øge sin import på andre varer og tjenester.

Told fungerer også som en slags skat på husholdningerne. Indføres en told på 10 procent, svarer det ved uændret import til 1,4 % af BNP. Lavere skatter kan dog modvirke denne effekt. 

Siden Trump indførte told i sin første valgperiode, er USA’s handelsunderskud – modsat Trumps intention – vokset.

Trump har varslet 10 procent told på al import og 65 procent told over for Kina. Han har dog flere gange ytret, at satserne også kan fordele sig anderledes.

Den amerikanske præsident lagde ud med at pålægge al import fra Kina 10 % told og tilføjede 4. marts 10 % mere. At den kinesiske told alligevel ikke er længere oppe endnu, kan skyldes, at Trump måske frygter, at Kina kan finde på at begrænse eksporten af sjældne jordarter – som Kina sidder tungt på forarbejdningen af.

4. marts indførte Trump som varslet også 25 % told på canadiske og mexicanske varer.  Denne told vil ramme USA’s bilsektor særligt hårdt. Det er formentlig derfor, at Trump nu begynder at true EU med 25 % told, da Europa eksporterer mange biler til USA.

12. marts valgte Trump også at gennemføre sit varsel om at hæve den amerikanske told på stål og aluminium til 25 %. Det er et tiltag, der alt andet lige gør industriproduktion i USA dyrere. EU har varslet modtold på en række amerikanske produkter og har meld ud, at EU 1. april vil ophæve den tidligere aftale med USA om at undgå told. I skrivende stund er der konkret blevet varslet 50 % told på whisky fra USA. Som modsvar truer Trump nu med 200 % told på vin, champagne og andre drikkevarer med alkohol fra Europa.  

Grundlæggende er det umuligt at forudsige, hvad Trump gør. Under Trumps første valgperiode kunne Kina spise ham af med en mindre handelspakke (som ikke er realiseret), som PR-mæssigt kunne sælges som en sejr. Gælder det også i Trumps anden valgperiode? Eller betyder det noget, at rådgiverne er udskiftet, så ingen giver ham modspil?

Det er vanskeligt at vurdere den endelige effekt af den handelskrig, der netop er blevet startet. Den afhænger nemlig af mange faktorer. Nogle af dem kan du læse om i her.   

Handelskrigen mod Kina i 2018 har mindsket USA’s import fra Kina, men da USA har et overforbrug (efterspørgsel, der er større end produktionen), har de i første omgang øget importen fra Europa og Mexico.

Det viser, at forskellige toldsatser på forskellige lande er afgørende for, hvad effekten af en handelskrig bliver.

Noget af stigningen i importen fra Mexico er kinesiske varer, der kommer omkring Mexico først for at undgå told. Derudover har kinesiske virksomheder opsat produktion i Mexico. Det bliver spændende at se, hvad den nye indførelse af 25 % told over for Mexico kommer til at betyde for dette.

Kinas samlede eksport er heller ikke faldet, for Kina eksporterer nu mere til andre markeder, hvor Europa har tabt noget.

Frihandel øger velstanden primært igennem fire kanaler:

1. Lande kan lave de produkter, de er gode til og derefter bytte varer. Fx producerer Danmark ingen biler, men vi laver mange flere piller, end vi selv kan spise.
2. De produktive virksomheder får adgang til et større marked og kan dermed sælge mere.
3. Husholdninger og virksomheder får adgang til mange flere varer og tjenester. Virksomheder kan dermed lave billigere og bedre produkter.
4. Konkurrencen mellem virksomheder er større, hvilket bidrager til innovation.

Told vil dæmpe den effekt, men ikke fjerne frihandel helt.

Det gavner ikke USA’s økonomi at indføre told, da told mindsker de potentielle gevinster ved handel. Et studie fra den internationale valutafond, IMF, viser med amerikansk data,  at der er en betydelig effekt på velstandsniveauet, da virksomhedernes investeringer falder (komponenter bliver dyrere). Der er ingen effekt på beskæftigelsen. Importelasticiteten er cirka minus 0,8 % efter seks år. Det vil sige: En told på 10 % vil medføre et fald i importen på 8 %. Der er dog stor usikkerhed om dette skøn.

Told kan få visse udenlandske virksomheder til at placere deres produktion i USA for at undgå told. Placeres der flere udenlandske fabrikker i USA, vil de som nævnt dog tage arbejdskraft og kapital fra andre brancher, hvor produktionen så falder. Skal virksomhederne bruge mange importerede komponenter i produktionen, dæmper tolden dog lysten til at flytte til USA.

Told vil samtidig dæmpe amerikanske eksportvirksomheders konkurrencekraft (dyrere komponenter i produktionen). Eksportvirksomhederne vil dermed eksportere mindre - det vil eksempelvis gælde for en fabrik, der bruger stål. En iPhone bliver lavet af dele fra 43 lande. Den er dermed dyr at samle i USA, hvis der er told.

Told vil hæve priserne for husholdningerne og dermed gøre det dyrere for dem. Hvis 25 % told bliver overført 100 % til forbrugerne, så stiger inflationen med cirka 3,5 procent-point i USA i et år. Studiet fra IMF peger på, at cirka halvdelen kommer over på forbrugeren. Dollaren modvirker noget af effekten, og så mister importøren og de udenlandske virksomheder noget profit. Uden krav om højere lønninger, vil inflationen falde tilbage i år to.

Det vil øge statens indtægter med 3,5 % af BNP ved uændret import. For forbrugerne vil det virke som en skattestigning, dvs. husholdningerne vil have færre penge til at købe andre varer og tjenester (den del er deflatorisk).

Effekten vil være:

Recession i USA, med mindre prisstigningerne udlignes af skattelettelser til alle amerikanske borgere (ikke kun toppen). Trump har truet med 25 % told overfor lande, der står for 2/3 af USA’s samlede import af varer.

Eurozonens eksport til USA udgør 4 % af BNP. Effekten af en amerikansk told på 25 % afhænger blandt andet af produktets prisfølsomhed. Falder eksporten med 20 % svarer det til 0,8 % af BNP. Der vil imidlertid være store sektorforskelle.

Det kan dog være, at det skøn er i overkanten, for andre udenlandske konkurrenter rammes også af told. Samtidig bliver amerikansk produktion dyrere, da importerede komponenter bliver dyrere (fx sjældne jordarter), og dollaren tager noget af stødet.

Kommer der en isoleret høj told på Europa, vil mange europæiske virksomheder over tid tilføje et ekstra land på rejsen til USA, så det færdige produkt bliver lavet et andet sted. Fx Storbritannien, som lige nu undgår told.

Europa kan også sælge mere til andre markeder, hvor USA mister på grund af højere priser. Og inden for få produkter vil Europa tage markedsandele i USA. Europæiske importører af amerikanske varer mister markedsandele i Europa, da amerikanske varer bliver dyrere på grund af højere produktionsomkostninger.

Reaktionen fra Europa får stor betydning. Det værste scenarie er flere runder med gengældelser over for hinanden. Effekten på inflationen i Europa afhænger af Europas modsvar. Tab af eksport vil være deflationært – altså resultere i faldende priser.

Europa kan svare hårdt igen: 63 % af EU’s forsvarsindkøb sker eksempelvis i USA, og IT-selskaberne i S&P500 har 59 % af deres indtjening uden for USA.

Danmarks eksport til USA udgør 8 % af BNP. Men cirka 75% af vareeksporten krydser ikke den danske grænse og produceres dermed i andre lande - herunder USA. Danmarks samlede eksport udgør 70 % af BNP. Danske virksomheder har investeret massivt i USA – svarende til 94 % af dansk BNP. 

USA vil tabe en handelskrig med hele verden

Hvis USA vælger en handelskrig mod hele verden, så taber alle, men USA kan sagtens tabe mest.

Euroområdets eksport til USA udgør cirka 4 % af BNP. Men til sammenligning udgør USA’s eksport 11 % af BNP. Og deres import fylder endnu mere.

Skulle Europa ende i handelskrig mod USA, vil det derfor være mindre slemt for Europa, end en handelskrig med hele verden vil være for USA.

Trumps told på Kina i 2018 var i en mindre størrelsesorden. Det svarede til cirka 2 % told på alt import. Generelt har toldsatser været faldende siden 2. verdenskrig. Før krigen havde lande dog ofte højere toldsatser, og det skete flere gange, at USA hævede deres. Her nævnes de to seneste tilfælde, hvor de hævede dem mærkbart:

I 1930 indførte USA meget høje toldsatser (Smoot-Hawley Tariffs). Handelspartnere svarede igen med told. Det er svært at kvantificere den isolerede effekt, da den Store Depression startede omtrent samtidigt.

• Import og eksport faldt med over 60 %, og ledigheden steg fra 8 % i 1930 til 25 % i 1933. Den økonomiske krise endte i deflation (faldende priser)

Præsident Trump er stor fan af den tidligere præsident William McKinley (han har opkaldt USA’s højeste bjerg efter ham). I 1890 (seks år før McKinley blev præsident) vedtog Kongressen hans tariff plan. Den hævede den gennemsnitlige told fra 38 % til 49,5 %.

• Der findes ikke så mange økonomiske data fra den periode. Men beretninger peger på, at priserne steg mærkbart for forbrugerne. I januar 1893 startede en hård økonomisk recession.
• Toldsatserne var meget upopulære, og republikanerne (som indførte dem) tabte mange mandater i midtvejsvalget i 1892.

McKinley endte faktisk med at være imod told og fortaler for frihandel.

• Told er skidt for velstanden og kan løfte priserne hos det land, der indfører told.
• Told vil dæmpe USA’s import inden for det område, hvor der pålægges told.
• En ofte glemt effekt er, at told vil hæmme USA’s konkurrenceevne inden for andre områder. Så enten stiger deres import på andre varer, eller også falder deres eksport, hvorved andre lande vinder på de markeder, hvor USA taber.
• Så længe den samlede globale efterspørgsel er uændret, flytter varer anderledes rundt (der skal produceres det samme)
  • Historisk har told ofte øget statens indtægter, hvorved det har virket som en finanspolitisk stramning og dermed dæmpet efterspørgslen.
  • Told dæmper virksomhedernes investeringer i det land der indfører told og dermed efterspørgslen.
• Den egentlige risiko er, at toldsatserne bliver så høje, at fabrikkerne og medarbejderne er allokeret helt forkert, og økonomiens produktionspotentiale lider. Det kræver en tilpasning med højere ledighed i de lande, der for alvor indgår i handelskrigen.
  • Derfor er omkostningen ved told heller ikke lineær: 50 % told er langt mere alvorligt, end hvis man tager effekten ved 10 % told og ganger med 5. 10 procent bliver formentlig blot en mindre parentes i historien.
  • En handelskrig, hvor regionerne gentagne gange ”slår” på hinanden, er den største risiko.

Historisk har told været meget upopulært blandt vælgerne, når priserne er steget.