Ansvarlige investeringer

Vi har tilsluttet os FN's principper for ansvarlige investeringer.

 

I Sparekassen Kronjylland ønsker vi at tage ansvar og bidrage til en bæredygtig fremtid. Vi har derfor valgt at underskrive FN’s seks principper for ansvarlige investeringer – også kaldet UN PRI.

Principperne forpligter os som sparekasse til at integrere bæredygtighed i vores investeringsprodukter og tage samfundsansvar i forbindelse med investeringer, hvilket er en naturlig forlængelse af vores vision om at drive en ansvarlig virksomhed, der gør en positiv forskel i samfundet.

FN’s principper for ansvarlige investeringer (UN PRI):

  1. Indarbejder ESG-forhold i investeringsanalyser og beslutningsprocesser
  2. Er aktive investorer og praktiserer ESG-forhold i investeringspolitikker
  3. Arbejder på at afdække ESG-forhold i de virksomheder, der investeres i
  4. Arbejder for accept og implementering af principperne inden for den finansielle sektor
  5. Samarbejder, hvor det er muligt for at forbedre effektiviteten i forbindelse med implementering af principperne
  6. Rapporterer om aktiviteter og fremskridt i implementering af principperne

Udover at vi i Sparekassen Kronjylland har tilsluttet os principperne, har alle vores samarbejdspartnere på investeringsområdet også underskrevet og forpligtet sig til at leve op til principperne.

Hvad er ESG-forhold?

ESG står for Environmental, Social and Governance og afspejler, hvordan de investerede selskaber står i miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige problemstillinger. Det er også en metode til at måle, hvor godt den enkelte virksomhed klarer sig inden for de tre områder. Når en virksomhed har en høj ESG-score, betyder det, at virksomheden har en ansvarlig ledelse og sund virksomhed – og det kan øge muligheden for at få et bedre afkast på længere sigt.
Du kan læse mere om UN PRI på: www.unpri.org

Læs også

Garant

Garant-millionen støtter "Den nære natur"

Med temaet "Den nære natur" støtter vi projekter, der giver flere mennesker adgang til grønne områder og naturoplevelser – tæt på, hvor de lever og bor. Det kan være en stille plet i en travl by, en sti gennem mark og skov eller et fællesskab, der tager flere med ud i det fri.

På tidspunkter med uro i markedet, er det vigtigt at holde hovedet koldt.

Investering

Udsving på aktiemarkedet: Uforudsigeligt marked kræver ro og omtanke

Den amerikanske told har skabt uro på aktiemarkedet. Sparekassen opfordrer til, at man bevarer roen. Historisk set er kraftige udsving på markederne ikke usædvanlige – og selv store fald er ofte blevet efterfulgt af perioder med stigninger.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør

Helsingør får snart en sparekasse. Vi fortsætter med at vokse og åbner nu vores 10. sjællandske afdeling. Til at stå i spidsen for afdelingen er der hentet en kendt lokal finansprofil.

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?