Er du vores nye kollega?

Dygtige rådgivere til Sjælland

Sparekassen Kronjylland vokser på Sjælland, hvor vi får mange nye kunder og oplever stor interesse for måden, vi gør tingene på. Vi søger derfor dygtige rådgivere til Sjælland – både inden for privat og erhverv.

Vi er på udkig efter dig, der kan give den bedste rådgivning og komme hele vejen rundt om enten privat- eller erhvervskunden. Du skal selv være med til at skabe din portefølje ved at opsøge nye kunder. Afgørende er det derfor, at du er dynamisk og proaktiv og har lyst til at være med på en spændende udviklingsrejse, hvor holdet er i fokus, og alles bidrag er afgørende for succes.

Det er en forudsætning, at du er bankuddannet og har nogle års erfaring som succesfuld rådgiver af enten privat- eller erhvervskunder. Du skal være fagligt stærk og se det som din vigtigste opgave at give kunderne gode kundeoplevelser og skabe langvarige relationer med dem.

Vi ønsker at være kundernes førstevalg, og vi søger derfor engagerede profiler til at udleve vores høje ambitioner.

Det kan du glæde dig til

Mange banker sender deres kunder i callcentre. Det gør vi ikke. Hos os ringer kunden i stedet direkte til sin rådgiver. I Sparekassen Kronjylland tror vi nemlig på, at den personlige relation mellem rådgiver og kunde er altafgørende. Vi bestræber os derfor også på, at du som rådgiver følger dine kunder op gennem alle livets eller virksomhedens faser. I takt med at kompleksiteten stiger på kundens engagement, får du adgang til specialister, der sammen med dig sikrer en rådgivning, der matcher alle kundens behov.

Vi har vi fire grundlæggende værdier:

  • Imødekommende
  • Ordentlig
  • Kompetent
  • Kundefokuseret

Vi gør meget ud af udleve disse værdier. Det er afgørende, at vi er ordentlige over for vores kunder, at vi er kompetente i vores rådgivning og ikke mindst, at vi har det rette kundefokus og er imødekommende. Det udlever vi i en hverdag, hvor vi lægger stor vægt på samarbejde med frihed under ansvar, og hvor tillid er i højsædet. Vi går meget op i at have en god arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt, mens der er plads til både faglig og menneskelig udvikling.

Har du lyst til at være en del af vores hold, kan vi tilbyde dig et spændende job, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen, og hvor vi har fokus på at nå målene i et uformelt arbejdsmiljø.

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.