Kan du tale privatøkonomi med ejerlederne i Aarhus? Og sætter du barren for kundetilfredshed højt?
Så er du måske vores nye kundechef - privat
Vi søger en kundechef - privat, der har lyst og kompetencer til at yde privatrådgivning til en helt særlig kundegruppe; nemlig ejerlederne i Aarhus. Det er typisk kunder med en kompleks privatøkonomi inden for formue, bolig og investering.
Du kan se frem til spændende opgaver i krydsfeltet mellem privat- og formuerådgivning og unikke indsigter, når du arbejder specialiseret med dette kundesegment. Da din portefølje ikke er fyldt helt op fra start, levner den plads til, at du også er opsøgende over for nye kunder. Du får til opgave at gøre en forskel for ejerledernes privatøkonomi og dermed bidrage til kundetilfredsheden blandt en vigtig kundegruppe i et af landets 10 største pengeinstitutter.
Fællesskab og ambitioner
Hos os får du rig mulighed for at sætte barren for kundernes tilfredshed ekstra højt og for at udvikle din rådgivning endnu mere. Du får nemlig et stort selvstændigt ansvar for en spændende og formuende kundegruppe, ligesom du får et fagligt inspirerende miljø omkring dig med gode kolleger og specialister. Derudover bliver du en del af en solid sparekasse, der ifølge den seneste kundeundersøgelse fra analysebureauet EPSI har landets mest tilfredse bankkunder – både på privat og erhverv.
Vores Aarhus City afdeling har en central beliggenhed i Vestergade og samarbejder tæt med forskellige foreninger og er engageret i lokale netværk. Vi deler adresse med Aarhus Erhverv, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Du bliver dermed en del af et stort og aktivt hus med cirka 45 kolleger under samme tag, og én af dem rådgiver ligesom dig ejerledernes privatengagementer. Vi kan derfor love, at du ikke bare får et alsidigt job, men også gode kolleger og sparringspartnere omkring dig, som prioriterer at have det sjovt sammen socialt, mens vi skaber gode resultater.
Sådan bliver du en succes i jobbet
Efter 100 dage tager du ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen Kronjylland. Det er lykkedes særligt godt, forbi:
- Du har gennemgået vores onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen og kollegerne i teamet godt at kende.
- Du har været i dialog med en del af kunderne i din portefølje og er i fuld gang med at opbygge stærke relationer til dem. Du har derfor også fået et godt billede af porteføljen og dens forretningsmuligheder. Du er samtidig ved at tage vores værdier og kundeløfter til dig og benytter dem aktivt i dine kundemøder.
- Kollegerne i afdelingen har stor tillid til dig og din faglighed. Det har de blandt andet, fordi du er udadvendt og nysgerrig og ikke holder dig tilbage med at bede om hjælp eller at komme med gode input til teamet.
Efter et år er du en eftertragtet sparringspartner for dine kunder. Du har samtidig løbende udbygget din portefølje gennem opsøgende aktiviteter primært via samarbejdet med Aarhus Erhverv. Det skyldes især, at:
- Du yder selvstændigt en grundig rådgivning til ejerlederne og har opnået deres tillid, fordi du drives af at finde løsninger og komme hele vejen rundt om deres privatøkonomi med blik også for pension og formue. Samtidig tør du udfordre kundernes tidligere valg.
- Du er lykkedes med at få opbygget en stærk relation til dine kunder og skaber hver dag gode kundeoplevelser for dem. Du prioriterer nemlig en proaktiv kontakt til ejerlederne og er en dygtig kommunikator, der er god til at tale drømme og planer med dem.
- For dig er det en god dag, når du sammen med teamet har fundet nye løsninger og præsenteret dem for kunden, som køber ind på det hele. Der findes ikke noget bedre end, når god rådgivning og gode forretninger går op i en højere enhed.
- Du udbygger løbende din portefølje med flere gode kunder – både gennem eksisterende erhvervskunder, som vi overtager ejerledernes privatengagement på, men også ved, at du aktivt opdyrker nye muligheder. Blandt andet tager du med erhvervsrådgiverne ud på besøg hos kunder, vi endnu ikke har i bøgerne.
- Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af. Samtidig har du etableret et tæt samarbejde med Aarhus Erhverv og de formue- og pensionsrådgivere, som skal bidrage til, at du lykkes med at skabe gode løsninger for kunderne og samtidig udvider vores forretning.
”Du udvikler dig” hedder et af Sparekassens løfter til vores medarbejdere. Derfor vil vi løbende sikre, at du har de redskaber og muligheder, der skal til for at lykkes i jobbet. Derudover praktiserer vi en stor åbenhed i afdelingen med hyppig faglig sparring og en stor lyst til at hjælpe hinanden.
Bliv en del af et stærkt team
I Aarhus City har vi kort fra tanke til handling. Du får derfor ikke bare indflydelse på din egen arbejdsdag, men får også mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes – ikke mindst inden for måden, vi rådgiver ejerlederne på. Dine gode idéer lytter vi meget gerne til. Du får også fleksible rammer, da vi ved, at arbejdet ikke er det eneste, der fylder i dit liv.
Vi er også en organisation med mange forskellige jobmuligheder, hvis du på den lange bane får nye interesser. Det er nemlig vores drøm, at vi er hinandens bedste jobmatch og legekammerater mange år frem.
Vi er særligt på udkig efter dig, der:
- Har solid erfaring fra egen portefølje af (gerne komplekse) privatkunder, som du er vant til at give med- og modspil – også inden for investering, pension og boligområdet
- Er proaktiv og tager uopfordret kontakt til dine kunder
- Er nysgerrig og udadvendt med interesse for også at opsøge nye kunder
- Har en vis kommerciel forståelse for virksomhederne – eller interesse i at få det, så du også kan tale (lidt) med om kundernes erhverv og strategiarbejde
Klar til næste skridt i din karriere? Så kom og rådgiv en spændende og formuende kundegruppe sammen med os!
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.