Bliv en del af et inspirerende fagligt miljø som kundemedarbejder i Kundeservice med udgangspunkt i Randers – og gør en forskel for kunder og rådgivere
Brænder du for den gode kundekontakt via telefon, mail og personlig kontakt? Og vil du – altid med et smil på læben - hjælpe både vores kunder og rådgivere? Så er du måske den helt rette til at gøre en forskel for Sparekassen Kronjyllands kunder og bidrage til, at de får en god oplevelse.
Du kommer hver dag til at bidrage til, at vi i Sparekassen Kronjylland kan leve op til vores kundeløfter og fortsat har Danmarks mest tilfredse kunder. Som kundemedarbejder får du dermed et betydningsfuldt arbejde, hvor du med din opgaveløsning og support er en uundværlig hjælp for Sparekassens kunderådgivere og vores 185.000 kunder – og i særdeleshed dem i Randers City afdeling.
Bliv en det af et inspirerende fagligt miljø som kundemedarbejder i Kundeservice med arbejdssted i Randers
Der venter dig et job med masser af kundekontakt og gode kollegaer i vores Kundeservice teamet, men også i vores Randers City afdeling, hvor du får fast base og som du bliver en aktiv del af og kommer til at arbejde tæt sammen med på nogle af dine opgaver.
Du kan dermed se frem til en afvekslende hverdag og til at få arbejdssted i en stor kundevendt afdeling. som for få måneder siden flyttede ind i spritnye lokaler på Østervold. Her skal du bidrage med at løse afdelingens kundemedarbejder-opgaver, og du får dygtige kollegaer omkring dig til at hjælpe og sparre med. Samtidig skal du indgå med de øvrige kundemedarbejdere i Kundeservice - på distancen – til at hjælpe kunder og rådgivere på tværs af Sparekassens lokationer. Du bliver klædt grundigt på til jobbet, så det er ikke afgørende, at du på forhånd har erfaring fra et pengeinstitut.
Du kommer til at hjælpe kunder og rådgivere ved blandt andet at:
- Være et vigtigt kontaktpunkt for kunderne og yde dem en god support, når de ringer på hovednumre til Sparekassens lokalafdelinger eller bliver viderestillet – eller når de møder op fysisk i Randers City afdeling.
- Deltage i betjening, behovsafdækning og overtræksbehandling af Sparekassens basiskunder og i behandling af opfølgningshændelser
- Sammen med resten af kundemedarbejderteamet at besvare Sparekassens interne telefonopkald – for eksempel yde hjælp til rådgivere fra forskellige afdelinger.
- Tage hånd om en række praktiske opgaver i Randers City, såsom: Bestille lagervarer og serviceopgaver, forny afdelingens alarmkoder, vedligeholde overvågningsvideo og håndtere boligindskudslån.
- Være med til at planlægge og gennemføre Randers Citys markedsføringstiltag og events.
Sådan bliver du en succes i jobbet
Efter de første 100 dage tager du ansvar for dine opgaver og løser dem med stor selvstændighed. Det lykkes i høj grad, fordi:
- Du har gennemført vores 100 dages onboardingforløb, hvor du har lært kolleger og kundemedarbejder-opgaver i den fælles Kundeservice-enhed godt at kende. Du har fået kultur og arbejdsgange i Kundeservice godt ind under huden gennem grundig oplæring.
- Du er sikker i din telefonbetjening og opgaveløsning, hvor du møder støtte og sparring fra dine kolleger. Du har skabt gode relationer til kollegerne i Kundeservice og på tværs af Sparekassen – ligesom du er ved at opbygge et indgående kendskab til og samarbejde med dine kolleger i Randers City-afdeling.
Efter et år er du en værdifuld samarbejds- og sparringspartner, der gør en forskel for kolleger og kunder. Det er du især, fordi:
- Du er løsningsorienteret og har et udpræget service- og samarbejdsgen. Det betyder blandt andet, at du er hurtig til at sætte dig i kundernes sted og til at se muligheder, så kunderne hurtigt kan få svar på deres henvendelse, når de er i kontakt med os. Du er god til at kommunikere både på skrift og i tale og formår at skabe en god dialog med alle slags kunder.
- Du løser selvstændigt langt størstedelen af kundernes forespørgsler og er en fagligt stærk ressource. Det betyder, at du er en god sparringspartner, der deler ud af relevant viden og er med til at spille dine kolleger gode. Du tør tage beslutninger og går som resten af teamet op i at levere kvalitet til tiden.
- Du trives med mange forskellige opgavetyper og har samtidig blik for detaljen. Den ene dag løser du måske mange ens rutineopgaver, og den næste skal du måske tænke mere ud af boksen. Du formår dermed at omstille dig, alt efter hvad kunderne har brug for hjælp til.
- Du indgår i vores fællesskab og indbyrdes hjælp ved at være tilgængelig og proaktiv. Det betyder, at du også naturligt byder ind med idéer, hvis du har input til noget, vi kan gøre endnu bedre eksempelvis i serviceringen af kunder eller rådgivere – både i Randers City og generelt i Sparekassen.
Vi bakker op om din succes og udvikling i jobbet med rig mulighed for vidensdeling, dygtiggørelse og adgang til relevante kurser.
En del af et stærkt team
Du kan se frem til et job med faglige udfordringer og en stor kontaktflade både i Randers City og i kundeserviceteamet. Kundeservice er en nyere organisering i rivende udvikling i Sparekassen Kronjylland, og du kommer dermed med på holdet på et særligt spændende tidspunkt, ligesom du har rig mulighed for at påvirke teamets videre retning, succes og måde at løse opgaver på. Kundeservice består af cirka 40 forskellige specialister, der arbejder dedikeret med kundeservice fra udvalgte lokationer i landet. Her kan du få eftertragtet faglig sparring og viden om support og produkter i et større pengeinstitut – samtidig med at du er en del af et stærkt fællesskab i Randers City afdeling.
Vi er gode til at hjælpe hinanden og har plads til smil samtidig med, at vi har høje ambitioner om at levere den bedste service for kunder og kolleger. Du bliver således en del af en solid sparekasse, der leverer flotte resultater. De seneste år har vi eksempelvis åbnet flere nye afdelinger rundt i landet, ligesom vi ifølge den seneste kundeundersøgelse fra analysebureauet EPSI har landets mest tilfredse bankkunder – både på privat og erhverv!
Udover et spændende og alsidigt job kan du se frem til fleksible rammer for din arbejdsdag. Derudover får du gode arbejdsvilkår, løbende adgang til at dygtiggøre dig, i alt syv ugers ferie og frihed, tandlæge- og sundhedsforsikring og fordele i vores Medarbejderbank.
Kom og gør en forskel for kunder og rådgivere i et af landets 10 største pengeinstitutter sammen med os!
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.