Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang i træk

Kundemedarbejdere til at skabe gode kundeoplevelser - i hele landet

Brænder du for den gode kundekontakt via telefon og mail? Og kan du – altid med et smil på læben - hjælpe vores kunder med både stort og småt?

Vi kan tilbyde en afvekslende hverdag i højt tempo med masser af kundekontakt og gode kolleger.

I Kundeservice er vi 45 kompetente kolleger fordelt i hele landet. Vi hjælper kunderne med deres daglige forespørgsler og understøtter kunderådgivernes arbejde. Vi har en stærk holdånd og er gode til at sparre med hinanden, så vi hele tiden er fagligt kompetente ud imod kunderne.

I Kundeservice er vores opgaver blandt andet:

  • Betjening af basiskunder, herunder behovsafdækning og overtræksbehandling
  • Mødebooking
  • Opfølgning på og behandling af opfølgningshændelser
  • Telefonekspedition af afdelingernes hovednummer og viderestillinger
  • Netbank-henvendelser fra kunderne
  • Intern hjælp via forskellige kanaler, fx løsning af opgaver for rådgiver
  • Og meget, meget mere

Du kan glæde dig til at:

  • Få en vigtig rolle i den daglige kontakt med vores kunder
  • Gøre en forskel for både kunder og rådgivere, når du hjælper dem på distancen
  • Være en del af et tæt samarbejdet på tværs af Kundeservice
  • Løse mange forskellige opgaver i samspil med dygtige kolleger
  • Højt tempo i hverdagen
  • Give og modtage konstruktiv feedback og udvikle dig både fagligt og personligt

Er du den rette til vores hold?

Vi har brug for kolleger, der med godt humør og et højt serviceniveau som kan give vores kunder en oplevelse af, at de altid er i de helt rette hænder og får en hurtig service. Du behøver ikke nødvendigvis have erfaring fra et pengeinstitut, men vi forestiller os, at du i en eller anden form har arbejdet med kundeservice.

Vi leder efter dig, der:

  • Kan sætte dig i kundens sted og se muligheder, så kunden hurtigt kan få svar på sin henvendelse
  • Har et udpræget servicegen, er løsningsorienteret, selvstændig og tør tage beslutninger
  • Har lyst til at være i kontakt med mange forskellige mennesker
  • Er god til at kommunikere både på skrift og i tale
  • Har et godt overblik og samtidig sans for detaljen
  • Trives med rutineprægede opgaver og kan omstille sig efter, hvad kunderne har brug for hjælp til
  • Kan trives med, at dine kundemedarbejder-kolleger ofte sidder på andre lokationer end dig

Udover ovenstående søger vi også mindst to kundemedarbejdere, der har en særlig lyst til at arbejde indgående med vores løbende kendskab til kunderne (ODD) – en proces under opdatering, som du vil være med til at forme. Her vil dit arbejde være knapt så alsidigt, men mere specialiseret inden for kundekendskab og vores vedligehold af kundernes informationer. Du bliver - udover delvist at deltage i de øvrige kundemedarbejderopgaver - ekspert på dette område, som er en vigtig forudsætning for, at vi kan drive vores virksomhed. Du bliver sparringspartner for dine kolleger, men får samtidig også kundekontakt og skal eksempelvis behandle kundernes indvendinger. I dette job skal du i særlig grad trives med administrative opgaver og gerne drives af sætte flueben ved opgaverne.

Hvad gør jobbet særligt attraktivt?

Du får både daglige nære kolleger omkring dig og et samarbejde med kolleger på distancen. Vi har højt til loftet og høje ambitioner om at levere den bedste service for kunder og kolleger. Du får rig mulighed for løbende at udfordre eller udvikle dine kompetencer.

Vi praktiserer korte beslutningsgange og går meget op i kundetilfredshed og medarbejdertrivsel. Det betyder, at der også skal være plads til, at vi har det sjovt sammen, mens vi bidrager til kundernes tilfredshed.

Det siger lederne i Kundeservice:

”I Kundeservice får du erfarne kolleger at sparre med og rig lejlighed til at bidrage med din faglige viden, motivation og gode idéer. Du får ikke bare rig mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes, men kan også se frem til fleksible rammer, hvor du selv har indflydelse på arbejdsdag, -tid og -sted”.

Heidi Roesgaard Nielsen, funktionschef i Kundeservice

Danmarks bedste bankrådgivere

Vi har Danmarks bedste bankrådgivere

Det slår en ny undersøgelse fast, hvor analyseinstituttet Voxmeter har spurgt de danske privatkunder, hvor tilfredse de er med deres bankrådgiver. 

Læs mere

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.