ung karriere

Finansbachelor Trainee

Som nyuddannet finansbachelor giver vi dig mulighed for at kickstarte karrieren som trainee i Sparekassen Kronjylland. Her vil du både få styrket din faglige og personlige udvikling.

Traineeforløbet varer 1,5 år, hvor du vil indgå som en fast del af teamet i en af vores afdelinger. Tiden skifter mellem arbejde i afdelingen og deltagelse i traineeuddannelsen for bachelorer på på IBA i Kolding eller CPH business i København. Der vil både være kursusdage, hjemmeopgaver, e-learning og daglig praksis, så du bliver styrket i alt det, du vil møde i jobbet som kunderådgiver.

Målet med forløbet er, at du efter endt traineeuddannelse står som en skarp og kompetent rådgiver, der leverer troværdig og imødekommende rådgivning med fokus på kunden. Og at du lever op til vores værdisæt.

Når du har afsluttet uddannelsen, vil du blive kunderådgiver eller erhvervsrådgiver med ansvar for din egen kundeportefølje.

Der venter dig masser af personlige såvel som faglige udfordringer. Du får ansvar fra starten, og vi står klar med sparring og feedback for at hjælpe dig på vej i din udvikling.

Godt karrieremiljø - også socialt

Vi ved, at et godt socialt miljø også er en vigtig del af et uddannelsesforløb. Derfor vil du udover et bredt fagligt netværk på tværs af hele organisationen, blive en del af et solidt netværk med de øvrige unge i uddannelsesstillinger. Vi sørger blandt andet for, at du sammen med vores praktikanter, andre trainees og graduates løbende har mulighed for at deltage i arrangementer med fokus på både faglig og personlig udvikling.

Læs også

På tidspunkter med uro i markedet, er det vigtigt at holde hovedet koldt.

Investering

Udsving på aktiemarkedet: Uforudsigeligt marked kræver ro og omtanke

Den amerikanske told har skabt uro på aktiemarkedet. Sparekassen opfordrer til, at man bevarer roen. Historisk set er kraftige udsving på markederne ikke usædvanlige – og selv store fald er ofte blevet efterfulgt af perioder med stigninger.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør

Helsingør får snart en sparekasse. Vi fortsætter med at vokse og åbner nu vores 10. sjællandske afdeling. Til at stå i spidsen for afdelingen er der hentet en kendt lokal finansprofil.

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden. En af modtagerne er Coding Pirates Danmark, der modtager 100.000 kr.

Garant

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden

En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen.

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?