Fupmail er ikke fra Sparekassen

 

Enkelte kunder har oplevet at modtage mails, der ligner at komme fra Sparekassen. I mailen bliver de bedt om at opdatere deres informationer via et link inden for 24 timer, hvis de ikke vil have deres konto spærret.

Mailen er falsk. Sparekassen spørger ikke til opdatering af oplysninger via almindelig mail, men skriver via en sikker forbindelse som net- eller mobilbank, når det gælder personoplysninger.

 

Her kan du se, hvordan en falsk mail kan se ud - andre ser endnu mere troværdige ud med Sparekassens logo.

Fupbesked

Sparekassens generelle råd til at undgå svindel:

  • Vær altid opmærksom på falske mails og hjemmesider (tjek fx adressen). Er sproget gebrokken dansk, bør du være ekstra opmærksom.
  • NemID og MitID er personligt. Du må aldrig udlevere dit NemID eller MitID til andre
  • Du må aldrig udlevere adgangskode til Netbank eller Mobilbank til andre. Din bank ringer aldrig for at få koder af dig til at hjælpe dig med et problem i Netbank
  • Del ikke dine betalingskortoplysninger med andre
  • Vær opmærksom, hvis du bliver bedt om at betale et restbeløb for levering af en pakke eller vare, du ikke kender til. Fragt er altid betalt forud sammen med varen.
  • Har du mistanke om, at andre har kendskab til dine koder eller NemID, skal du straks kontakte din bank og få dem spærret

Læs også

På tidspunkter med uro i markedet, er det vigtigt at holde hovedet koldt.

Investering

Udsving på aktiemarkedet: Uforudsigeligt marked kræver ro og omtanke

Den amerikanske told har skabt uro på aktiemarkedet. Sparekassen opfordrer til, at man bevarer roen. Historisk set er kraftige udsving på markederne ikke usædvanlige – og selv store fald er ofte blevet efterfulgt af perioder med stigninger.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør

Helsingør får snart en sparekasse. Vi fortsætter med at vokse og åbner nu vores 10. sjællandske afdeling. Til at stå i spidsen for afdelingen er der hentet en kendt lokal finansprofil.

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden. En af modtagerne er Coding Pirates Danmark, der modtager 100.000 kr.

Garant

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden

En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen.

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?