Pas på "mormor-fraud"

Vi hører indimellem om borgere, der bliver forsøgt franarret deres betalingskort og koder. Husk, at du aldrig skal udlevere disse personlige oplysninger til andre - og at du gerne må dele budskabet med andre. 

Svindlerne går særligt efter ældre kvinder

– Lige nu tegner der sig en tendens til, at det særligt er ældre kvinder, der bliver ringet op. Svindlerne er meget overbevisende i deres historier, forklarer Jan Mågård, der er fagchef for kort og selvbetjening i Sparekassen Kronjylland. 

I Sparekassen Kronjylland har vi ligefrem døbt fænomenet ”mormor-fraud”. Det er et udtryk for, at de, der bliver udsat for snyd (på engelsk fraud), typisk er ældre kvinder. Advarslen gælder altså i lige så høj grad farmødre og oldemødre. Ja, alle bør naturligvis være på vagt - uanset køn og alder, men lige nu er særligt ældre kvinder altså i svindlernes søgelys.

Ofte bliver offeret kontaktet med besked om, at der er noget i vejen enten med vedkommendes konto eller betalingskort. Og at den ældre skal oplyse nogle koder eller aflevere sit betalingskort, som måske bliver tilbudt afhentet af en af svindlerne. Alt sammen under påskud af at hjælpe. 

– Den ældre person er typisk et lettere offer for svindlerne end den yngre, og det tror jeg, der er flere grunde til. De unge er digitalt indfødte og er vant til at navigere på de digitale platforme, de er fra barnsben blevet dunket i hovedet med risikoen for IT-svindel, og så tør de stille kritiske spørgsmål over for autoriter, forklarer Jan Mågård. Han har dog ikke nogen forklaring på, hvorfor det typisk er kvinder, svindlerne går efter.

Som bank eller sparekasse kan det være svært at advare de ældre om denne svindel over Facebook, mail og hjemmesider. Det er nemlig typisk ikke her, de ældre bruger deres tid. Jan Mågårds klare opfordring er derfor, at alle tager en snak med deres forældre eller bedsteforældre om ”mormor-fraud”:

– Vi må alle hjælpe de ældre, så de bliver klædt på til at gennemskue svindlerne og til at sige nej i telefonen eller simpelthen smække på. Det er en god anledning til lige at få ringet til sin bedstemor, opfordrer han.

Han tilføjer, at ingen kan vide sig sikker, og at alle uanset alder og køn kan risikere at blive ramt af ”mormor-fraud”.

Gode råd til at undgå svindel:

• NemID er personligt. Du må aldrig udlevere dit NemID til andre
• Du må aldrig udlevere adgangskode til Netbank eller Mobilbank til andre. Din bank eller andre ringer aldrig for at få koder af dig til at hjælpe dig med et problem i Netbank
• Del ikke dine betalingskortoplysninger med andre
• Vær altid opmærksom på falske mails og hjemmesider (tjek fx adressen).
• Vær kritisk, hvis du bliver bedt om at betale et restbeløb for levering af en vare. Der vil altid være betalt fragt på forhånd sammen med betaling af varen - der bliver derfor ikke opkrævet restbeløb. 
• Har du mistanke om, at andre har kendskab til dine koder eller NemID, skal du straks kontakte din bank og få dem spærret

Pengeinstitutter, politi, Nets og sundhedsmyndigheder – ja, faktisk ingen med gode hensigter vil nogensinde bede om at få adgang til eller kopi af dit NemID, din adgangskode til Netbank og Mobilbank eller dine konto- og kortoplysninger.

Ved mistanke: Spær dit NemID

Har du mistanke om, at nogen misbruger dit NemID eller har adgang til det, skal du straks spærre dit NemID via www.service.nemid.nu.

Spær dit kort

Er dit betalingskort indblandet, skal du også straks spærre det. Se her hvordan. 

Mere om digital sikkerhed

Med app’en Mit Digitale Selvforsvar kan du se en liste med seneste advarsler om fupmails og fupSMS'er. Desuden kan du få gode råd om at være sikker på nettet på www.sikkerdigital.dk og www.borger.dk/sikkerpånettet.