karriere_unge

Ung karriere

Trainee-forløb for dig, der er nyuddannet finansbachelor eller finansøkonom

Som nyuddannet finansbachelor eller finansøkonom har du mulighed for at give karrieren et ordentlig ryk i den rigtige retning som trainee enten med fokus på privatkunder eller erhverv i Sparekassen Kronjylland. Her vil du både få styrket din faglige og personlige udvikling.

Traineeforløbet varer 1,5 år, hvor du vil indgå som en fast del af teamet i en af vores afdelinger. Tiden skifter mellem arbejde i afdelingen og deltagelse i traineeuddannelsen for finansøkonomer på IBA i Kolding eller CPH business i København. Du får dermed en akademiuddannelse med dokumenteret markedsværdi og opnår dybe finansfaglige kompetencer. Der vil både være kursusdage, hjemmeopgaver, e-learning og daglig praksis, så du bliver styrket i alt det, du vil møde i dit fremtidige job.

Målet med forløbet er, at du efter endt traineeuddannelse står som enten en kompetent kunderådgiver eller erhvervsrådgiver, der leverer troværdig og imødekommende service med fokus på kunden. Og at du er klædt på til at leve op til vores værdisæt, som er med til at tegne Sparekassen.

Når du har afsluttet uddannelsen, vil du blive kunderådgiver eller erhvervsrådgiver med ansvar for din egen kundeportefølje.

Der venter dig masser af personlige og faglige udfordringer. Du får ansvar fra dag ét, og vi står klar med sparring og feedback for at hjælpe dig på vej i din udvikling.

Godt karrieremiljø - også socialt

Vi ved, at et godt socialt miljø også er en vigtig del af et uddannelsesforløb. Derfor vil du udover et bredt fagligt netværk på tværs af hele organisationen, blive en del af et solidt netværk med de øvrige unge i uddannelsesstillinger. Vi sørger blandt andet for, at du sammen med vores praktikanter, andre trainees og graduates løbende har mulighed for at deltage i arrangementer med fokus på både faglig og personlig udvikling.

Læs også

Klaus Skjødt

Om Sparekassen

Halvårsregnskab 2024: Godt første halvår

Sparekassen har haft et godt første halvår af 2024. Halvårsregnskabet byder både på et godt resultat og understreger en fortsat stærk vækst. I første halvår har Sparekassen fået mere end 3.000 flere kunder.

Sparekassen lokal

Repræsentantskabsvalg 2024

Få indflydelse - bliv kandidat til repræsentantskabet

Sparekassen Kronjylland er en garantsparekasse og dermed en selvejende institution. Det giver os en særlig mulighed for at prioritere nærheden til vores kunder, og derfor er det naturligt, at det er repræsentanter blandt vores mest loyale kunder, der udgør vores øverste myndighed, repræsentantskabet.

Familie i køkken

Renteændring

Vi sænker renten på boliglån og visse andre udlån

Sparekassen Kronjylland sænker pr. 15. juli renten på boliglån. Samtidig sænker vi renten for nye lån på en række udlånsprodukter til private.

Kom i Djurs Sommerland til rabatpris!

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Nu er det snart tid til en tur i ruuuuuuutsjebanen, og vi glæder os til at møde dig og din familie! Lørdag 21. september inviterer Sparekassen Kronjylland til kundedag i Djurs Sommerland til rabatpris. Sparekassens kunder har parken helt for sig selv.