investering
Investorbeskyttelse
Det er vigtigt, at du som investor modtager den optimale rådgivning, når du skal investere i værdipapirer.
Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel indeholder regler for, hvordan Sparekassen skal sikre, at grundlaget for at yde investeringsrådgivning er til stede.
Bekendtgørelsen kræver blandt andet, at vi skal indhente de nødvendige informationer forud for eller senest samtidig med, at der ydes investeringsrådgivning og at vi kan dokumentere, at vi har levet op til vores forpligtelser som rådgiver.
Investeringsprofil
Forud for selve rådgivningen skal vi sammen med dig udarbejde en investeringsprofil, som vi i Sparekassen kalder en Investeringsaftale.
Investeringsaftalen indeholder blandt andet din risikoprofil og tidshorisont og danner grundlag for vores rådgivning af dig.
Egnethedstest
Når du skal have rådgivning i forbindelse med køb af værdipapirer, skal der udarbejdes en Egnethedstest, der i Sparekassen er en del af den investeringsprofil, som vi i samarbejde med dig skal udarbejde forud for selve rådgivningen.
Egnethedstesten tager udgangspunkt i netop dit behov og vi sikrer dermed, at du modtager en rådgivning, der er afstemt med dit kendskab til og din erfaring med det relevante investeringsområde, din finansielle situation samt dit investeringsformål.
Hensigtsmæssighedstest
Du kan vælge at investere i værdipapirer, der er mere komplekse end aktier, obligationer og investeringsforeninger uden at modtage rådgivning.
Ved investering i komplekse investeringsprodukter skal du være bekendt med, hvilke risici og hvilken konsekvens et fravalg af rådgivning kan have og du skal derfor gennemgå en hensigtsmæssighedstest.
Hvis du ønsker at handle simple produkter som aktier, obligationer og investeringsforeninger uden rådgivning, kan du undgå både egnethedstest og hensigtsmæssighedstest. Her giver du os blot besked på at handle det værdipapir, du ønsker eller du kan også selv foretage handlen i din Netbank.
Kategorisering
Sparekassen skal kategorisere alle kunder, der ønsker at investere, som detailkunde, professionel kunde eller godkendt modpart.
Kategoriseringen hænger sammen med graden af investorbeskyttelse og har altså ikke noget at gøre med, om man er privatkunde eller erhvervskunde.
Der vil endvidere være mulighed for at blive placeret i en anden kategori - men kun efter forudgående aftale og opfyldelse af specifikke krav.
Aftale om handel med værdipapirer
Når du vil oprette dit første depot med henblik på at handle værdipapirer, skal du underskrive Aftale om handel med værdipapirer.
Aftale om handel med værdipapirer samt de i aftalen nævnte betingelser og politikker giver dig information om de væsentligste rettigheder og pligter i forbindelse med Sparekassens:
- handel med værdipapirer
- opbevaring af værdipapirer
- rådgivning om værdipapirer
Dokumenter der vedrører handel med værdipapirer
Herunder finder du Aftale om handel med værdipapirer, betingelser og politikker samt en oversigt over handelssteder – alt sammen i forbindelse med værdipapirhandel.
- Aftale om handel med værdipapirer
- Betingelser for handel med værdipapirer
- Betingelser for opbevaring af værdipapirer i depot
- Ordreudførelsespolitik
- Interessekonfliktpolitik
Er du i tvivl, så spørg
Hvis du er i tvivl om reglerne, er du naturligvis velkommen til at kontakte din rådgiver og få yderligere oplysninger.
Best Execution - RTS28 2023
Dette dokument er et resume af Sparekassen Kronjyllands analyser og konklusioner fra monitoreringen af kvaliteten af ordreudførelsen, på de af Sparekassen anvendte handelssteder i 2023.
Best Execution - RTS28 2022
Dette dokument er et resume af Sparekassen Kronjyllands analyser og konklusioner fra monitoreringen af kvaliteten af ordreudførelsen, på de af Sparekassen anvendte handelssteder i 2022.
Best Execution - RTS28 2021
Dette dokument er et resume af Sparekassen Kronjyllands analyser og konklusioner fra monitoreringen af kvaliteten af ordreudførelsen, på de af Sparekassen anvendte handelssteder i 2021.
Best Execution - RTS28 2020
Dette dokument er et resume af Sparekassen Kronjyllands analyser og konklusioner fra monitoreringen af kvaliteten af ordreudførelsen, på de af Sparekassen anvendte handelssteder i 2020.
Best Execution - RTS27 2020
Her finder du dokumenter, som indeholder Sparekassen Kronjyllands offentliggørelse af handelsdata i henhold til MiFID II - RTS27 for 2020.
Best Execution - RTS28 2019
Dette dokument er et resume af Sparekassen Kronjyllands analyser og konklusioner fra monitoreringen af kvaliteten af ordreudførelsen, på de af Sparekassen anvendte handelssteder i 2019.
Best Execution - RTS27 2019
Her finder du dokumenter, som indeholder Sparekassen Kronjyllands offentliggørelse af handelsdata i henhold til MiFID II - RTS 27 for 2019.
Best Execution - RTS28 2018
Dette dokument er et resume af Sparekassen Kronjyllands analyser og konklusioner fra monitoreringen af kvaliteten af ordreudførelsen, på de af Sparekassen anvendte handelssteder i 2018.
Best Execution - RTS27 2018
Her finder du dokumenter, som indeholder Sparekassen Kronjyllands offentliggørelse af handelsdata i henhold til MiFID II - RTS 27