Er du vores nye kollega?

Bliv områdekoordinator og kom tæt på beslutningerne i succesfuldt pengeinstitut

Er struktur, overblik og samarbejde lige dig? Og har du lyst til at udleve det i en alsidig koordinator-rolle, hvor du bliver en vigtig nøgleperson i krydsfeltet mellem sekretæropgaver og vidensdeling? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat.

I Sparekassen Kronjylland har vi fire områdedirektører, der leder hver sit geografiske område. Sammen med kollegerne i afdelingsnettet eksekverer områdedirektørerne Sparekassens strategi og mål. I det arbejde har de brug for dig til at hjælpe med en række praktiske og koordineringsmæssige opgaver – både inden for og på tværs af de geografiske områder og vores stabsfunktioner.

I jobbet skal du:

  • Koordinere det praktiske i forhold til ledermøder og afdelingsbesøg for de fire områdedirektører. Du bidrager eksempelvis med booking, agenda og mødemateriale.
  • Opsamle viden på tværs af de fire områder og være med til at videreformidle den – både til områder og til stabe. Du bliver dermed et vigtigt bindeled mellem de geografiske områder og stabene.
  • Være områdedirektørernes go to ved afklaring af spørgsmål fra afdelingerne. Måske spørger en afdeling, om der er en ny arbejdsgang på vej inden for et bestemt område. Det kan du være behjælpelig med at finde svar på – og udbrede den viden, hvis spørgsmålet er relevant for de øvrige områder.
  • Være bindeled i koordinering af tværgående opgaver – eksempelvis i forhold til årshjul eller budgetter.
  • Supportere områdedirektørerne med præsentationer. Måske skal talmateriale stilles præsentabelt op, eller der skal udarbejdes afdelingspræsentationer til bestyrelsen.

Værditilbud, ledelsesprincipper og kundekoncepter er ens for alle vores afdelinger, så mange opgaver, metoder, muligheder og udfordringer går igen på tværs af vores områder. Samtidig er der plads til lokale tilpasninger, så du skal også kunne navigere i mindre justeringer, der imødekommer de specifikke behov i hvert område.

Vi er særligt på udkig efter dig, der:

  • Arbejder struktureret, er omhyggelig og kan prioritere dine opgaver.
  • Er vild med at koordinere. Du har et veludviklet planlægningsgen og er god til kalendergymnastik.
  • Er god til at samarbejde og har lyst til at blive en vigtig samarbejdspartner for vores fire geografiske områdedirektører. Du er god til at opbygge stærke relationer til både ledere og kolleger.
  • Har gode skriftlige kommunikationsevner og sans for formidling – også gerne, når det kommer til det visuelle udtryk.
  • Er hjælpsom og serviceminded af natur.
  • Trives både med sekretæropgaver, vidensdeling på tværs og løsning af konkrete opgaver i snitfladen mellem afdelingsnet og stabe.
  • Er proaktiv og forudseende. Du følger naturligt op på opgaver og deadlines for at sikre en smidig fremdrift.

Du skal have erfaring med - eller flair for - at bevæge dig i spændingsfeltet mellem koordinerings- og sekretærlignende opgaver. Måske har du siddet som direktionssekretær, koordinator eller lignende. Har du erfaring fra et pengeinstitut, er det en fordel, men ikke et krav.

Du får naturligvis en grundig indføring i jobbet og gode kolleger omkring dig. Din daglige leder er afdelingsdirektør for forretningsudvikling, og du får rig mulighed for at blive en del af holdet her. Da du får base på vores hovedsæde i Randers, har du også nem adgang til sparring med øvrige specialistfunktioner.

Nøglespiller i pengeinstitut i vækst med stærkt fællesskab

Hos os får du spændende koordinatoropgaver og et unik indblik i dynamikkerne i et større pengeinstitut, hvor du kommer helt tæt på beslutningstagerne og får en bred berøringsflade. Du er selv med til at påvirke jobbets indhold og får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, der vægter trivsel og arbejdsglæde højt. Det betyder, at det er vigtigt for os, at vi har det sjovt sammen, mens vi skaber resultater og gode oplevelser for både organisation og kunder. Vi har gode arbejdsvilkår, sundhedsforsikring og flere andre medarbejderfordele. Udover et alsidigt job og stor indflydelse på din egen arbejdsdag kan du se frem til fleksible rammer, da vi har stor forståelse for, at arbejdet ikke er det eneste, der fylder i dit liv.

Der venter dig en vigtig samarbejdsrolle i en succesfuld virksomhed. Vi åbner løbende nye afdelinger og har Danmarks mest tilfredse kunder – både på privat- og erhvervsområdet. Vil du være med på holdet? Så ansøg nu!

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.