Bolig byggeri

Lavere rente til energiforbedringer i din bolig

Hvis du ønsker at foretage energiforbedringer i din bolig, hjælper vi dig på vej med et EnergiBoliglån. 

Med en energirenovering af din bolig kan du reducere dit CO2-aftryk og din energiregning. Med et EnergiBoliglån får du tilmed et boliglån til dine energiforbedringer, der er billigere end et almindeligt boliglån til ombygning af bolig.

EnergiBoliglån:

  • Et billigt lån til energiforbedringer af din bolig
  • 3,45 procent i årlig rente. Renten er variabel og kan derfor ændre sig
  • Du kan låne op til 100 procent af boligens værdi
  • Oprettelsesgebyr på 1.000 kroner + 1 procent af lånebeløbet
  • Omkostninger til tinglysning (se låneeksempel nedenfor)

Se låneeksempel længere nede på siden.

Lånet kan bruges til energiforbedringer som f.eks. isolering af ydervægge, efterisolering af tag og lofter, isolering af terrændæk, udskiftning af vinduer og yderdøre, installation af en luft til vand-varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme samt installation af solceller.

Udover et billigt lån hos os kan du i nogle tilfælde også søge tilskud til energiforbedringer af din bolig, f.eks. udskiftning til varmepumpe.
Se mere på sparenergi.dk/soeg-tilskud

Forudsætninger for lånet:

  • Du skal have hele din privatøkonomi i Sparekassen Kronjylland
  • Lånet forudsætter almindelig kreditvurdering
  • Lånet tilbydes til energiforbedringer i din helårsbolig

Hvorfor et EnergiBoliglån?

I Sparekassen Kronjylland ønsker vi, at det skal være nemmere at foretage energibesparende og CO2-reducerende forbedringer i boligen – og at endnu flere har adgang til det. Derfor har vi valgt, at et EnergiBoliglån til energiforbedringer i din bolig skal være endnu billigere for dig end et tilsvarende almindeligt boliglån.

Låneeksempel (med pant):

Lånebeløb

200.000 kroner

Årlig variabel rente

3,7 procent

Løbetid

10 år

Omkostninger

1 procent af lånebeløbet + 1.000 kroner i omkostninger

Variabel tinglysningsafgift 1,45 procent rundet op til hele 100 kroner

Fast tinglysningsafgift 1.825 kroner

1.000 kroner pr. dokument

Elektronisk tinglysning 300 kroner

Månedlig ydelse

2.096 kroner

Debitorrente

3,75  procent

ÅOP

4,8 procent

Samlet beløb til tilbagebetaling 

251.453 kroner


Læs også

Årsopgørelse 2024

Hvad skal du særligt holde øje med på årsopgørelsen i år?

Mange kigger udelukkende efter, om de skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat. Det er dog vigtigt, at du løber tallene igennem og tjekker, at alt er, som det skal være. Se vores guide og video, hvor du kan se nogle af de fradrag, du særligt bør holde øje med i år.

Toldkrig - hvad er status?

Cheføkonom

Told - hvad er op og ned?

Donald Trump er begyndt at sætte handling bag sine toldtrusler og -planer. Hvad er konsekvenserne for Europa? Og for USA selv? Og hvordan er det gået USA ved tidligere told-indførsler?

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?

Familie produkter

Garant

Mere end 52 millioner kroner bliver udbetalt i renter til garanter

Er du en af Sparekassens 38.000 garanter, så får du natten til 4. april udbetalt 3,5 procent i rente af din garantkapital i 2024. Pengene bliver overført til din afkastkonto. Vi udbetaler i alt 52,2 millioner kroner til vores garanter.