Pension

Skatteregler ved optimal indbetaling af pension

Når du beslutter dig for at oprette en pensionsordning, er der flere skatteregler, som har indflydelse på, hvilken pensionsform der vil være bedst for dig.

Skattemæssigt kan du i nogle tilfælde spare nogle kroner ved at sætte penge ind på et tidspunkt, hvor du betaler topskat, og så få udbetalt disse når du ikke længere har så stor indtægt og dermed kun skal betale bundskat.

Skatteregler og satser i 2025

Kapitalpension

Når du indbetaler

Der er lukket for indbetaling til kapitalpension.

 

Når du får pensionen udbetalt

  • Du betaler 40 % i skat.
Aldersopsparing

Når du indbetaler

Du kan indbetale 9.400 kr. i 2025, og du får ikke fradrag for indbetaling.
Har du mindre end 7 år til folkepension, kan du have mulighed for at indbetale 61.200 kroner (2025), hvis du ikke har startet udbetaling af en fradragsberettiget pensionsordning.

 

Når du får pensionen udbetalt

Der er ingen skat eller afgift.

 

Ratepension

Når du indbetaler

  • Hvis du selv opretter pensionskontoen, kan du indbetale og fradrage op til 65.500 kroner (2025)
  • Hvis du får din arbejdsgiver til at stå for 2025-indbetalingen, kan der indbetales op til 71.195  kroner inkl. AM-bidrag.

Når du får pensionen udbetalt

  • Udbetalingen fra din ratepension er almindelig skattepligtig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Desuden kan udbetalingen fra din pension påvirke størrelsen af eventuelle offentlige ydelser.
Livrente

Når du indbetaler

Indbetalingsaftale mindre end 10 år

  • Hvis du opretter livrenten som privat ordning, kan du fradrage 1/10 af de samlede aftalte indskud - dog op til årets opfyldningsfradrag, som i 2025 udgør 60.300 kroner.

    Eksempelvis kan indskud på 250.000 kroner fradrages over cirka 4 år. 
  • Hvis du får din arbejdsgiver til at stå for indbetalingen til din livrente, er der fuldt fradrag for beløbet, når det indbetales.

Indbetalingsaftale på 10 år eller mere

  • Privat eller arbejdsgiver - der er fuldt fradrag for beløbet, når det indbetales.

Når du får livrenten udbetalt

  • Udbetalingen fra din livrentepension er almindelig skattepligtig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Desuden kan udbetalingen fra din pension påvirke størrelsen af eventuelle offentlige ydelser.
Skat på afkast Du betaler 15,3% i pensionsafkastskat. Læs mere
I 2025 skal du betale topskat af indkomst som overstiger 611.800 kroner (efter AM-bidrag).
Marginalskattesats ved topskat (efter AM-bidrag) Ca. 52 %
Marginalskattesats ved bundskat (efter AM-bidrag) Ca. 37 %

Læs også

Årsopgørelse 2024

Hvad skal du særligt holde øje med på årsopgørelsen i år?

Mange kigger udelukkende efter, om de skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat. Det er dog vigtigt, at du løber tallene igennem og tjekker, at alt er, som det skal være. Se vores guide og video, hvor du kan se nogle af de fradrag, du særligt bør holde øje med i år.

Toldkrig - hvad er status?

Cheføkonom

Told - hvad er op og ned?

Donald Trump er begyndt at sætte handling bag sine toldtrusler og -planer. Hvad er konsekvenserne for Europa? Og for USA selv? Og hvordan er det gået USA ved tidligere told-indførsler?

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?

Familie produkter

Garant

Mere end 52 millioner kroner bliver udbetalt i renter til garanter

Er du en af Sparekassens 38.000 garanter, så får du natten til 4. april udbetalt 3,5 procent i rente af din garantkapital i 2024. Pengene bliver overført til din afkastkonto. Vi udbetaler i alt 52,2 millioner kroner til vores garanter.