Vi vil spare på energien
Guide til energiforbedringer: Bedre for din bolig - og for klimaet
Energiforbedringer er ikke kun godt for din varmeregning. Du nedbringer også dit CO2-aftryk, når du ikke fyrer for fuglene. Men hvornår skal du energirenovere dit hus? Hvordan kommer du i gang? Og hvilke tilskuds- og finansieringsmuligheder har du? Få svarene her.
Til at svare på spørgsmålene har vi allieret os med Jakob Bøving Larsen, Fagansvarlig for energimærker og tilstandsrapporter hos EBAS, der er Danmarks største udbyder af tilstandsrapporter og energimærker til private.
Hvilke energiforbedringer kan jeg foretage?
Når vi snakker energiforbedringer, er det bedst at starte udefra og arbejde sig ind. Hvis du kun har 100-150 mm isolering på loftet, er det et godt sted at starte. Derefter bør du se på dine vinduer og døre og overveje at udskifte alt, der er dårligere end termoruder – eller som minimum gennemgå fuger, tætningslister mm. Endeligt bør du overveje at efterisolere, hvis dine ydervægge kun har 50-75 mm isolering eller mindre.
Se, hvordan du tjekker, om dine vinduer er tætte:
Husk, at varmen stiger til vejrs og derefter til siderne. Så det er vigtigt, at loftet, vinduerne og ydervæggene ikke afgiver varme.
Derefter står varmeanlægget for tur. Her kan du udskifte ældre kedler til nye kondenserende kedler eller konvertere fra olie, naturgas eller biobrændsel til fjernvarme eller varmepumpe. Du kan også udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny og bedre isoleret beholder eller til en højisoleret gennemstrømningsvandvarmer. Og du kan skifte ældre pumper, herunder ét- eller tretrinspumper, til nye modulerende pumper med et lavere strømforbrug.
Til sidst kan du kigge på dine varme- og varmtvandsrør. Hvis dine rør er dårligt isolerede og placeret i kolde rum som en kælder, et fyrrum eller et udhus, bør du efterisolere dem, så du undgår unødigt varmespild.
Se, hvordan du tjekker, om dine rør bør isoleres bedre:
Du kan nemt selv efterisolere dine rør ved at købe nogle meter rørisolering i dit byggemarked. Tjek også, om du kan få en isoleringskappe, som du kan sætte på din varmtvandsbeholder, så den holder på varmen.
Endeligt kan du montere tids- og fjernstyrede termostatventiler på dine radiatorer, der kan sænke temperaturen, når du ikke er i rummet, for eksempel om natten, og sætte varme på, når der er et behov for det. Du kan også få mere avancerede styringssystemer der via en udetemperatursmåler og sensorer i de enkelte rum, kan regulere temperaturen løbende.
Husk, at du skal skrue ned for varmen om natten, ikke slukke for varmen.
Hvilke energiforbedringer har størst effekt – økonomisk og klimamæssigt?
Ofte har konvertering fra olie, naturgas og biobrændsel til fjernvarme eller varmepumpe den største effekt økonomisk og klimamæssigt. Dog betragtes biobrændsel som CO2-neutralt, så selvom det er økonomisk rentabelt at gå fra biobrændsel til eksempelvis en varmepumpe, så vil det give et større CO2-aftryk.
Derudover er efterisolering af loftet CO2-besparende, fordi varmetab er lig med CO2-udledning. Har du kun 100-150 mm isolering af loftet, kan du for 15-18.000 kr. få det efterisoleret, hvilket rent økonomisk vil kunne tjene sig selv ind indenfor cirka tre år.
Installering af solceller er også en god ide, hvis man gerne vil reducere sit CO2-aftryk. Både i Energimærket og i EnergiTjek kan du se, hvor meget CO2 en forbedring vil spare dig.
Hvordan finder jeg ud af, hvilke energiforbedringer der kan betale sig for mig?
Der findes lige nu tre ordninger, der kan hjælpe dig med at finde besparelsespotentialet i din bolig:
- Energimærke
- EnergiTjek
- BedreBolig-ordningen
Energimærket indeholder en række forslag til energimæssige forbedringer på dit hus oplistet efter, hvor rentable de er. De er dog vurderet ud fra et beregnet forbrug for boligen og ikke dit eller en tidligere ejers forbrug i boligen.
Et EnergiTjek beregnes ud fra dit oplyste forbrug for boligen og kan hjælpe dig med en plan for et kommende vedligeholdelsesprojekt. Derudover tager vi en dialog med dig, når vi laver energitjekket og kommer med en række forslag til energimæssige forbedringer, der er relevante for dig – nu og på sigt.
BedreBolig-ordningen minder om EnergiTjek, men udføres ofte af en håndværker og tager udgangspunkt i, at du kan søge tilskud ud fra den CO2-besparelse, din energiforbedring har opnået.
Hvordan ved jeg, om jeg har behov for et EnergiTjek?
Du kan kigge på dit forbrug og vurdere, om du synes, den udgift, du betaler for varme, er for høj, eller du kan undersøge, hvad dit CO2-aftryk er, og vurdere, om du kan gøre noget ved det. En energirapport fortæller både, hvor stor en besparelse du kan opnå økonomisk og i form af reduceret CO2.
Hvordan kommer jeg i gang med et energiforbedringsprojekt?
Det er altid en god ide at kontakte en uvildig rådgiver, for eksempel en arkitekt eller ingeniør, og få dem til at omsætte din energirapport til et energiforbedringsprojekt. Alternativt kan du gå til en håndværker, du stoler på, og få et tilbud på en energiforbedring.
Hvis du arbejder med 1-2 forbedringer, kan du godt selv styre processen som boligejer. Når du op på 3-4 forbedringer eller derover, bør du overveje at få en rådgiver til at holde overblikket for dig.
Du skal også være opmærksom på, at når du begynder at ændre noget ved huset, vil det have konsekvenser andre steder. Efterisolerer du f.eks. dit loft, kan det betyde et øget behov for ventilation i tagkonstruktionen, fordi varmen før sikrede tagrummet mod kondensproblemer. Eller efterisolerer du indvendigt i huset ved at sætte isolering på den indvendige side af en uisoleret ydervæg, vil der kunne opstå fugtproblemer i konstruktionen. Derfor er det en god ide at have en rådgiver på, når du starter et energiforbedringsprojekt.
Hvilke tilskud kan jeg søge som privat boligejer?
Bygningspuljen giver tilskud til en bred vifte af energiforbedringer, herunder udskiftning af varmekilde til varmepumpe. Puljen er lukket for denne omgang i 2022.
BoligJob-ordningen, bedre kendt som håndværkerfradraget, er ikke et tilskud, men giver dig mulighed for at få et fradrag for arbejdslønnen på udvalgte håndsværksydelser, der er udført i dit hjem eller fritidsbolig. Ordningen stopper dog 1. april 2022.
Der er løbende tilskud til enkeltstående forbedringer, så som udskiftning af oliefyr, sløjfning af brændeovn osv. Eksempelvis kan du som kunde i Totalkredit få et tilskud på 10.000 kr. før skat til at udskifte dit gas- eller oliefyr.
Derudover er det muligt at sælge din CO2-besparelse til et energiselskab. Her findes BedreBolig-ordningen, hvor det er muligt at få en beregning af det tilskud, du kan opnå ved en given forbedring. Det er typisk ikke så meget, men tilskuddet kan f.eks. dække udgiften til en energikonsulent.
Vær dog opmærksom på, at du kun kan få tilskud fra én pulje ad gangen. Hvis du får tilskud fra Bygningspuljen, kan du ikke senere få fradrag for udgiften.