Apple Pay - ofte stillede spørgsmål

Hvis du har brug for at blive hjulpet godt på vej til brug af Apple Pay eller oplever problemer med betalingsmetoden, har vi her listet de oftest stillede spørgsmål om Apple Pay. 
Har du problemer med at tilføje dit kort til Apple Pay?

Måske kan et af disse råd hjælpe dig på vej.

  1. Tilmelding skal ske via mobilbank. Det er ikke muligt at tilmelde kortet direkte i din Wallet.
  2. Er det et nyt kort, som endnu ikke er aktiveret? Så kan du aktivere det nye kort inde i din netbank eller ved at ringe til kortaktivering på: 44 89 73 50
  3. Det er ikke muligt at tilmelde dit eget kort, hvis du har andres kort tilmeldt i din Wallet. Disse kort vil skulle slettes før du kan tilmelde dit eget kort.
  4. Har du købt/overtaget telefonen fra en anden bruger, så kan der ligge kort på din telefon, som du ikke kan se i din Wallet. Dette gælder også, hvis telefonen har været nulstillet. Den tidligere brugers virtuelle kort skal slettes, inden du kan tilmelde dine kort på telefonen. Det er kun den tidligere ejers pengeinstitut, der kan slette virtuelle kort, som du ikke kan se i din Wallet.
  5. Har du flere kort med forskellige navne – f.eks. med et mellemnavn - kan dette være et problem. Prøv at fjerne et kort, og forsøg herefter om du kan tilmelde kortet.
  6. Har du et business kort, skal det tilmeldes via en privat netbankaftale. Har du ikke en privat netbank, kan din afdeling hjælpe dig med at oprette den.
Er Apple Pay sikkert at bruge?
Ja. Apple Pay er en nem og sikker måde at betale på. Betalingen sker hurtigt, og du skal ikke bruge andet end dine tilsluttede enheder.
Er der en beløbsgrænse for betaling med Apple Pay?

Den beløbsgrænse, du har på det tilknyttede betalingskort, gælder også for betaling med Apple Pay.

Har du handlet meget med Apple Pay inden ferie – eller netop betalt rejsen på en udenlandsk hjemmeside?
Med et Visa/Dankort kan du højest købe for 25.000 kroner pr. 7 dage i udlandet – inklusive automathævninger. Det lyder umiddelbart af meget, men mange er ikke klar over, at betalinger med Apple Pay i danske butikker tæller med i beløbsgrænsen. Derudover tæller det også med, hvis du kort tid inden ferien har betalt rejsen med dit kort på en udenlandsk hjemmeside. Når du betalingsloftet, kan du ikke gennemføre flere betalinger eller hæve penge. Vi anbefaler derfor et Mastercard kreditkort som supplement.

Er der gebyrer på betalinger med Apple Pay?
Nej, der er ingen gebyrer på betalinger med Apple Pay.
Hvad koster det at bruge Apple Pay?
Det koster hverken noget at oprette eller bruge Apple Pay. Den eneste udgift ved brug af Apple Pay, er det, du i forvejen betaler for at have et Visa-kort.
Hvad sker der, hvis min Apple-enhed bliver stjålet?
Hvis du mister din Apple-enhed, kan andre ikke foretage betalinger med den, da hvert køb skal godkendes med enten Face ID, Touch ID eller adgangskode. Hvis du mister din enhed, er det en god idé at nulstille den fra en anden enhed.
Hvilke kort kan jeg bruge til Apple Pay?
Du kan bruge Visa/Dankort og alle typer Mastercard til Apple Pay.
Hvor kan jeg betale med Apple Pay?

Du kan betale med Apple Pay alle steder, der skilter med et af disse symboler:

Apple Pay symboler

Hvordan bruger jeg Apple Pay?

Apple Pay symboler

Når du handler i butikker eller online, skal du blot holde øje med et af ovenstående symboler. Når du foretager en betaling med Apple Pay, skal du godkende den med enten Touch ID, Face ID eller adgangskode.

Hvordan får jeg Apple Pay?
For at bruge Apple Pay skal du tilføje dine betalingskort i Wallet-appen på din Apple enhed. Du bør tilføje dit betalingskort på alle de enheder, hvor du ønsker at have Apple Pay.
Hvordan kan jeg som forhandler tilbyde Apple Pay som betalingsmulighed?

Ønsker du som forhandler at tilbyde Apple Pay som betalingsmulighed, skal du have en kontaktløs betalingsterminal. Læs mere om Apple Pay til forhandlere her.

Hvordan returnerer jeg en vare, når jeg har betalt med Apple Pay?
Til returnering af varer købt med Apple Pay, benytter butikken din enheds kontonummer til at finde købet og dermed behandle din returnering. Selv returneringen fungerer på samme måde, som hvis købet var foretaget med et fysisk betalingskort.
Kan jeg betale med Apple Pay i apps?
Ja, hvis betalingsmuligheden tilbydes i den pågældende app.
Kan jeg betale med Apple Pay online?
Ja, du kan også betale med Apple Pay i onlinebutikker, hvis betalingsmuligheden er tilgængelig. Læs mere om betaling med Apple Pay online her.
Kan jeg bruge Apple Pay på Android?
Nej. Med en Android-enhed har du som kunde i Sparekassen mulighed for at foretage betalinger med Google Pay. Læs mere om Google Pay her.
Virker Apple Pay i udlandet?
Ja, hvis dit betalingskort er godkendt til betaling i udlandet.

Læs også

På tidspunkter med uro i markedet, er det vigtigt at holde hovedet koldt.

Investering

Udsving på aktiemarkedet: Uforudsigeligt marked kræver ro og omtanke

Den amerikanske told har skabt uro på aktiemarkedet. Sparekassen opfordrer til, at man bevarer roen. Historisk set er kraftige udsving på markederne ikke usædvanlige – og selv store fald er ofte blevet efterfulgt af perioder med stigninger.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør

Helsingør får snart en sparekasse. Vi fortsætter med at vokse og åbner nu vores 10. sjællandske afdeling. Til at stå i spidsen for afdelingen er der hentet en kendt lokal finansprofil.

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden. En af modtagerne er Coding Pirates Danmark, der modtager 100.000 kr.

Garant

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden

En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen.

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?