Garant-millionen
Vi støtter fællesskaber
Da Sparekassen blev etableret i 1829, var det med det formål at være til gavn og glæde for borgerne og lokalsamfundet. Samtidig er Sparekassen grundlagt på en tanke om fællesskab og ud fra et fælles ønske om et stærkt pengeinstitut i lokalsamfundet.
Derfor var fællesskaber det første tema for Garant-millionen.
Garant-millionen er en million, som Sparekassen sammen med sine garanter uddeler hvert år fordelt over tre uddelinger. Hver uddeling har et bestemt tema, som vi mener, er værd at sætte fokus på og støtte.
Fællesskaber er afgørende
Valget af fællesskaber som temaet for den første uddeling fra Garant-millionen ligger også i forlængelse af årene med corona.
Corona og perioden med nedlukninger gjorde det tydeligt, at fællesskaber er afgørende for vores trivsel og livskvalitet. Desværre er der også mange, som ikke føler, at de er en del af et fællesskab. Derfor har vi sat fokus på de fællesskaber, som formår at inkludere og rumme mange forskellige mennesker, og vi har fortalt historier om de mange fællesskaber, der findes, og hyldet de mennesker, der er med til at skabe dem.
Bliv klogere på forskellige fællesskaber, og læs, hvilke fællesskaber vi har støttet med en donation fra Garant-millionen.
Garant-millionen
I Sparekassen Kronjylland har vi oprettet Garant-millionen, hvor vi sammen med vores garanter uddeler en million om året fordelt over tre gange. Hver uddeling har et bestemt tema, som vi mener, er værd at sætte fokus på og støtte, og det er vores garanter, der kan indstille en forening eller organisation til en donation.